Saga - 1960, Blaðsíða 155

ÁLITSGERÐ PÁLS MELSTEDS 5. FEBR. 1849
147
være vundet ved Sagens Udsættelse. Saameget er vist,
at dersom denne Sag ikke bliver forelagt de.t næste Al-
thing, vil der, angaaende den, blive trængt ind paa den
kongelige Commissarius med alle mulige Spörgsmaal, som
det hverken vil være godt for Regjeringen eller Folket at
være nödsaget til at tilbagevise, og den vil blive gjört
til Gjenstand for indtrængende Petitioner. Jeg troer
derfor at det i alle Henseender er meget bedre at
Regjeringen strax tager Initiativet med Hensyn til
Ordningen af Islands fremtidige grundlovmæssige
Stilling i Riget, end at udsætte dette til en senere Tid.
Derved vil der vindes et fast Udgangspunkt, og en saadan
sikker Begrændsning af Sagen, som siden vil forebygge
mange svævende Forhandlinger, der tilsidst maaskee
kunne före til lidet heldige Resultater. Udtrykkene i
Reskriptet af 23 Se.pt. f. A. indeholde, saavidt jeg skjönn-
er, Intet, som strider imod den her af mig anbefalede
Fremgangsmaade,, hvorimod den Fortolkning af Reskript-
et, at det netop anordner den af mig anbefalede Frem-
gangsmaade,, uden Tvivl vil blive gjort gjeldende i Island.
Den eneste Betænkelighed ved at fölge den af mig
antydede Vei forekommer mig at være. den, at Slesvigs
Stilling i det danske Monarki ikke endnu er ordnet, og
muligen ikke kan blive ordnet, forinden eller samtidigen
med Ordningen af Islands Stilling i samme; thi ved nu
strax at gjöre Udkast til Bestemmelser om den provinds-
ielle Selvstændighed, der skal indrömmes Island i For-
hold til Danmark, kunde man maaskee frygte for at
have etableret et Præcedents, der siden, ved Ordningen
af de slesvigske Forhold, kunde lægge Regjeringen Van-
skeligheder i Veien. Jeg vil naturligviis ikke frakjende
denne Betragtning sin Betydning, og mindst af alt kunde
jeg önske at de islandske Forhold i nogen Maade skulde
vanskeliggjöre Regjeringens Stilling med Hensyn til
Slesvig. Men jeg tillader mig at troe, at dette heller ikke
vi blive nogen nödvendig Fölge af at gaae ind paa mit