Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1951, Qupperneq 90

Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1951, Qupperneq 90
1951 — 88 — Laugarás. Dreifð tilfelli fyrra hluta ársins. Vafalaust epidemisk, þótt fer- illinn leyndi sér. Keflavíkur. Er töluvert alg'engur kvilli, en meinlaus. 21. Kikhósti (tussis convulsiva). Töflur II, III og IV, 21. 1947 1948 1949 1950 1951 Sjúkl. 15 „ 37 312 2967 Dánir „ „ „ „ 4 Kikhóstafaraldur, sem hófst á síð- ast liðnu ári, aðallega og' mjög jafn- snemma í Vestmannaevjum og Reykja- vík, fór viða um land á árinu, en sneiddi þó heldur lijá liinum afskekkt- ari héruðum, og er ekki enn afrokinn um áramót. Læknar telja faraldurinn yfirleitt óvenjuvægan, enda mannslát með afbrigðum fátíð, miðað við jafn- marga skráða. Verður mörgum fyrir að þakka það öruggri kikhóstabólu- setningu, sem mun vera hæpið. Mundi ekki skýringarinnar vera að leita í því, sem nú er orðið kunnugt, að kikhóstagerlastofnar séu a. m. k. tveir og valdi mjög misþungum kikhósta? Stendur upp á oss að fylgjast jafnan með því, hver tegund sé á ferðinni. Á meðan það er ekki gert, er hætt við, að litið sé að marka dóma um árangur kikhóstabólusetningar. Rvík. í nóvember siðast liðið ár fór að bera á kikhóstafaraldri, sem náði hámarki í april þ. á., en rénaði úr því. Þó komu fyrir nokkur tilfelli á mán- uði hverjum allt árið. Sjúkdómurinn yfirieitt vægur, en talsvert gert að þvi að bólusetja börn gegn honum. Þess má geta, að karlmaður á fimmtugs- aldri er talinn fram með kikhósta. Af völdum veikinnar dóu 3. Hafnarfj. Upp úr áramótunum tók kikhóstinn að breiðast út fyrir alvöru, en hann hafði legið niðri frá því um sumarið. Flest tilfellin í apríl, en fer svo fækkandi og er síðast talinn i september. Bólusetningu gegn honum var haldið áfram eftir áramótin, en, eins og ég gat um í skýrslu ársins 1950, var búið að bólusetja fjölda barna á því ári, a. m. k. tvisvar. Því miður get ég ekki sýnt með tölum árangur bólusetningarinnar, en hann virtist ótvíræður. Að vísu fengu nokk- ur bólusett börn sog, en það var í mörgum tilfellum liðið heilt ár eða a. m. k. nokkrir mánuðir, frá því að hörnin voru bólsett. Börn, sem ekki höfðu verið bólusett, veiktust þyngst, og nokkur þeirra fengu lungnabólgu. Nokkur börn fengu aðeins langvarandi hósta, en ekki sog. Nokkur sluppu alveg við veikina. Aureomycín var notað, þegar um erfið tilfelli var að ræða, og virtist mér læknum hér bera saman um, að af því hafi verið nokk- ur árangur. Galli er það, að lyfið vill valda meltingartruflunum, sé það not- að lengi, en þó má draga úr þeim með þvi að neyta B-vitamíns samtím- is. Þvi miður er aureomycín mjög dýrt lyf enn þá. Enginn dó af völd- um kikhóstans að þessu sinni, svo að mér væri kunnugt. Alafoss. Um kikhóstabólusetningar þori ég ekki að fullyrða neitt. Sumir veiktust, aðrir sluppu. Akranes. Kom upp í febrúar og hélzt allt árið. Er hann raunar enn á ferð, þegar þetta er ritað (marz 1952). Hann breiddist hægt út og var vægur. Voru flest yngri börn bólusett. Ekki var hægt að fylgjast með bólusettu börnunum, en i heild virðist augljóst, að bólusetningin hafi dregið allmjög úr veikinni. tíorgarnes. Byrjaði í mai og er sið- ast skráður í júlí. Öll börn, nema hvítvoðungar, voru bólusett gegn veik- inni, og varð þvi ekkert úr henni nema meðal smábarna. Nokkur þeirra fengu slæm sogköst. Var þeim gefið aureomycín og batnaði vel. Jafnframt kikhóstanum var kvef i börnum, og dettur mér í hug, að það hafi verið vægur kikhósti í bólusettum börnum. Olafsvíkur. Gerði litið af sér. Stykkishólms. Stakk sér lítillega niður, aðallega í Eyrarsveit. Tilfellin munu hafa verið allmiklu fleiri en skráð voru. Veikin yfirleitt væg. Bólu- sett gegn kikhósta voru 186 börn og unglingar. Þar af veiktust mjög létt 26, eftir þvi sem ég hef komizt næst. Þingeyrar. 1 tilfelli, fremur vægt. Flest móttækileg börn héraðsins bólu- sett gegn veikinni.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.