Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1951, Side 232

1951
— 230 —
derfor at undersöge blodtypeegenskabernes variation, og den sikker-
hed, hvormed en faderskabsudelukkelse kan finde sted, stár i direkte
forhold til vor viden om, hvor f jerntliggende inuligheden er for en
variation af en sádan art.
For ABO- og MN-systemet har studiet af tusinder og atter tusinder
af blodpröver vist, at variationer udenfor de teknisk let bestemmelige
former er meget sjældne, og variationer, hvor undersögelsen ikke
kan give et sikkert resultat ved nærmere studie, er ganske ovei--
ordentlig sjældne.
Indenfor ABO-systemet foreligger kun to tilfælde, det i 1928 be-
skrevne „Haselhorst“ tilfælde, samt et af dr. A. Gammelgaard be-
skrevet tilfælde Ax.
Indenfor MN-systemet findes — nár man ved undersögelsen tager
hensyn til det sákaldte svage N2 —- ingen offentliggjort afvigelse fra
arvereglen.
Til forskel fra disse blodtypesystemer har Rhesussystemets for-
skellige blodtyper kun været kendt en kortere árrække, og i den tid
— og indtil den allersidste tid ■— har det almindelige biologiske
studie af disse blodtyper vist en mangfoldighed i variationer. Selv
om der ogsá er foretaget mange undersögelser i de sidste ár, mener
jeg ikke, vi har et fuldt tilsvarende billede af variationsmulighederne
og samme kendskab til deres hyppighed som i de andre systemer.
Jeg mener derfor fremdeles, at man med hensyn til Rhesussystemet
iná vise nogen större forsigtighed ved deres anvendelse i faderskabs-
sager.
Jeg mener ikke, at man med rette kan udtrykke denne usikker-
hed i tal eller pá anden eksakt máde. Jeg har derfor sögt at udtrykke
mit skön over anvendelsen af disse udelukkelser ved at udtale:
„En udelukkelse efter Rhesus-systemet kan ikke tillægges samme
afgörende betydning som en udelukkelse efter ABO- og MN-systemet,
men den er et meget væsentligt indicium for faderskabets ude-
lukkelse. Oplysningen má derfor anvendes i forbindelse med, hvad
der i övrigt i sagen er oplyst om faderskabsmulighederne.
Den nævnte usiklcerhed má efter min mening dog anses for sá
ringe, at en oplysning om at barnemoderen indenfor avlingstiden har
haft samleje med andre end sigtede, vil være tilstrækkeligt grundlag
for, at man ikke behöver tage hensyn til den fjerntliggende eventuelle
afvigelse fra det normale.“
Den usikkerhed, der foreligger ved disse udelukkelser, er dog ikke
alene teoretisk, ogsá den anvendte teknik rummer muligheder for
fejltagelser, og der má derfor stilles meget store fordringer til den
anvendte undersögelsesteknik, og alle de mulige specialundersögelser,
man kan stötte resultatet pá, bör være foretaget.
I denne sag er forekomsten af Rhesus-egenskaben E hos barnet,
som gör Th. faderskab til barnet H. uforenelig med arvegangen,
idet barnets moder ikke har egenskaben, barnet má derfor have fáet
denne egenskab fra faderen.
Med hensyn til egenskaben E er der pávist enkelte svagere varianter,