Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 30

udarbejdelsen af det bevarede værk (En mep pvi ... på ...). Mulig
har de tre mænd givet konkrete forslag om tilføjelser; i hvert fald formelt
må auka såvel som hava henføres til peim. Finnur Jonssons oversættelse:
„at den skulle være således eller noget føjes til“, må siges at være ret fri.47
Hermann Schneiders gengivelse: „es gefiel ihnen es zu vermehren, d. h. >
material zur fortsetzung beizusteuern“, ligger nærmere Aris ord.48
Større vanskelighed forvolder Aris meddelelse om, at han har skrevet
denne (dvs. den bevarede bog) of et sama far fyr utan åttartglo oc
conunga kvi. Så meget må dog anses for givet, at Ari med udtrykkene
åttartala og conunga ævi henviser til meddelelser, som ikke forefindes i
den bevarede fslendingabåk. Jån SigurSsson og Jon borkelsson har
ganske vist fremsat den teori, at der hermed kunne være tænkt på de
slægtsrækker for de islandske bisper samt for Ynglingekongerne og Brede-
fjordingerne, som er anbragt i de bevarede håndskrifters slutning, men
denne opfattelse har ingen tilslutning fundet og må da også anses for
håbløs at forsvare.49 Dette letter imidlertid ikke tolkningen af Aris op-
lysning om, at han har skrevet den bevarede bog på samme måde (om
samme emne eller efter samme metode) som den første fyr utan ættetal
og kongers liv. Megen skarpsindighed er udfoldet under årtiers, for ikke
at sige århundreders, forsøg på at præcisere meningen med disse ord.
Det første forsøg på en nøjagtig tolkning af Aris udtryk skyldes Åmi
Magnusson, og netop i sin egenskab af den første og derfor mest uhildede
har Åmis tolkning en ganske særlig værdi. Sin opfattelse af Aris ord i
prologen gengav Åmi Magnusson på latin således: hunc de eadem ma-
teria conscripsi, præter genealogias et regum vitas. Årni sluttede, at Ari
foruden de to udgaver af Islendingabåk, af hvilke den sidste var skrevet
de eadem materia eller eadem methodo som den første, men dog med
visse tilføjelser, havde forfattet to selvstændige værker. Af en seddel, som
findes indklæbet ved prologen, fremgår det, hvorledes Åmi nærmere
forestillede sig de to værker, som han i sin latinske oversættelse betegner
genealogiae og regum vitae: fyr utan ættar tolo (o : Landnama skrifed)
oc conunga gvi (o : Noregs historiuna) qvæ ante hunc libellum scripserat.
47 Islendingabåk, p. 42.
48 Zeitschrift fur deutsches Altertum LXVI, p. 78 ff. Schneiders opfattelse af for-
holdet mellem de to udgaver af Islendingabok må i øvrigt anses for meget løst be-
grundet. Jvf. E. Hagnell, op. cit., p. 95 ff.
49 Jvf. A. Gjessing, Kongesagaens Fremvæxt I, p. 2, og B. M. Olsen i Årb. f. nord.
Oldk. 1885, pp. 345, 347, 361 f.
30