Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 133
Hvad stedet angår stemmer Snorri derimod overens med Mttr af
Uppl. (Vårmland), medens HN er afvigende (in Swethia). FjåSålfs
opfattelse er i denne henseende ikke klar. Flere forskere har i udtrykket
vid vag set en hentydning til Vånern og formodet, at FjoSolfr som Mttr
af Uppl. og Ynglinga saga opfattede Olaf som Vårmlandskonge,55 men
en sådan slutning turde være i højeste grad usikker. FjoSolfs udtryk
Sa attkonr - fra Upsglum - LofSa kyns - fyr Igngu hvarf tør med god
sikkerhed fortolkes derhen, at Olaf var draget bort fra Uppsala, men
hvor langt og hvorhen må forblive ganske usikkert. Talrige andre „vo-
ver" end Vånems kan komme i betragtning. Olaf kan for den sags
skyld have indskrænket sig til at flytte sin residens til et andet sted i
Målarens nærhed. En sådan fortolkning af FjoSolfs vers forekommer mig
egentlig nok så sandsynlig som den ovenfor anførte. Det var ifølge
bjåSolfr S via jgfurr, der blev brændt, og en sådan betegnelse i bisættel-
sesøjeblikket synes ikke ganske velvalgt, hvis det skulle dreje sig om en
fyrste, der aldrig, eller blot for længe siden, havde regeret i Svearige,
men kun i Vårmland. Ganske udelukke, at bjoSålfr har forestillet sig en
konge over sveer, der var udvandret til Vårmland, kan man vel ikke;
Beyschlag (p. 84) har med en vis ret fremhævet, at FjåSolfs kenning
som også Aris tilnavn S via conungr stemmer overens med Mttr af Uppl.s
og Ynglinga sagas oplysninger om, at Vårmland blev koloniseret fra
Sverige; men det må dog herved erindres, at det er ganske usikkert, om
FjåSålfr og Ari har kendt nogen tradition om Vårmlands kolonisation.
HNs meddelelse om, at Olaf herskede og døde i Svearige, strider der-
imod åbenbart mod opfattelsen i Mttr af Uppl. og Yngl. saga. Her er
der entydigt tale om et geografisk begreb ;56 HNs ord kan næppe forstås
anderledes, end at forfatteren har anset Olaf for hersker over fædrene-
arven, det gamle Ynglingerige. Forholdet er med andre ord det, at op-
fattelserne i på den ene side HN, på den anden side Mttr af Uppl. og
Yngl. saga, gensidig udelukker hinanden, medens begge opfattelser kan
forliges med I>j6S61fs og Aris betegnelser. Dog vil jeg mene, at disse
naturligere forenes med HNs end med de to andre fremstillingers op-
fattelse.57
55 W. Åkerlund, op. cit., p. 76 ; Beyschlag, p. 83 f. med henvisninger i n. 146. Den
pågældende strofes 2. linje er dårligt overleveret, hvilket vanskeliggør tolkningen.
56 Tunberg i Fornvånnen 1920, p. 147 f.; Beyschlag, op. cit., p. 84.
57 Beyschlag (p. 83) mener, at Olafs flugt for Ivar Vidfadme til Varmland kan
være Skjoldungetradition. Hvad stedsangivelsen angår må dette dog anses for højst
133