Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 128

Ved betragtningen af stemmaet må det erindres, at de her viste for-
bindelser ikke alle bevisligt beror på skriftligt slægtskab. Hvad adskillige
af dem angår, må dette dog anses for i højeste grad sandsynligt. Dette
gælder, foruden Yngl. sagas tilknytning til Ari, også HNs og Ættartalas
tilknytning til denne kilde (bemærkningen om Aun), samt naturligvis
Ættartalas tilknytning til X, der jo netop er defineret som hovedkilden
for Ættartala. Mindre sikkert er forholdet hvad Yngl. sagas tilknytning
til X angår; her kunne andre kilder have givet samme oplysninger; men
især navneformen Åni tyder dog på, at Snorri har kendt X. LangfeSga
tals tilknytning til såvel Ari som X er ligeledes af mindre bindende
karakter. Navnlig gælder dette forholdet til Ari, hvor kun Domalldr og
Adils’ tilnavn at Vppsavlvm knytter tråden. Dette tilnavn vides kun at
være anvendt hos Ari, men det kan udmærket tænkes, at også X har
haft det - det kan blot ikke bevises. For Langf .s tilknytning til X taler
tilnavnene Skialf ar boandi og Tunnadolgr, som er særegne for Langf.
og Ættartala; men denne overensstemmelse kunne også forklares ved lån
fra Langf. til Ættartala. Langf.s forfatter skulle i så fald selv have kon-
strueret tilnavnene, og dette kan vel ikke helt udelukkes, skønt jeg må
anse det for mindre sandsynligt end den i stemmaet foreslåede løsning.
Udover sandsynligheder når man dog næppe på dette punkt.
Efter undersøgelsen af slægtsrækkernes indbyrdes forhold skal jeg i det
følgende vende mig til de øvrige oplysninger om Ynglingekongeme. Af
de i det foregående omtalte kilder er her foruden Historia Norvegiæ kun
LjoSålfs Ynglingatal og Snorris Ynglinga saga af større betydning. Men
desuden kommer nu også Påttr af Upplendinga konungum i Hauksbåk
(p. 456 f.) i betragtning. Mttr af Upplend. omfatter kun de norske
Ynglingekonger, dvs. rækken fra Olaf Tretelgja, hvis afstamning om-
tales, ned til Ragnvald og Halfdan Svarte, og som bemærket af Bey-
schlag giver det fuldstændige stamtræ i begyndelsen som også andre
træk indtrykket af en oprindelig enhed.38 Også for denne fremstilling
har Ynglingatal været af betydning som kilde. LjåSolfs digt nævnes
udtrykkelig i stykkets slutning, og desuden viser mange enkeltheder tyde-
ligt kendskab hertil. Slægtskabet med de øvrige fremstillinger af Yng-
lingekongernes historie skal nu nærmere undersøges.
38 Beyschlag, op. cit., p. 93.
128