Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 61

være tænkt på conunga ævi og det afsnit, der svarede til den bevarede
fslendingabåk. På samme måde, hvad Kristni saga angår. Oplysningen
om Sigvaldes drab af Stefnir må anses for hentet fra conunga ævi, og det
fra fslendingabåk kendte stof er fyldigt udskrevet. Også Haukdæla påttr
har benyttet dette stof, men oplysningen om Ketilbjpms landnam kan dog
kun anses for et indirekte lån fra åttartala.
Henvisningerne til Ari i Laxdæla, Eyrbyggja og Brennu-Njåls saga
gælder vel alle åttartala, men i de to sidste værker er der dog tegn på,
at også meddelelser i fslendingabåk har været benyttet. I Eyrbyggja
sagas kap. XXIV oplyses det, at Erik den Røde bosatte sig på Grønland
14 år før kristendommen blev indført på Island, og denne datering er
sandsynligvis hentet fra Ari. I den bevarede fslendingabåks kap. VI siges,
at Erik bosatte sig på Grønland 14 eller 15 år før kristendommen kom til
Island. Hvad Brennu-Njåls saga angår kan der henvises til Einar 01.
Sveinssons kommentar til oplysningen om, at borolfr mostrarskegg var
gift med Osk, borsteinn rauSs datter. Denne meddelelse kan forklares
som en misforståelse af udtrykket i fslendingabåk kap. IV, hvor det siges,
at borsteinn surtr var sotir II alist gins Porolpssonar morstrarsceggia land-
nåma mans o c Oscar Porsteins dottor ens raupa. Osk kunne her let op-
fattes som bårålfs hustru, skønt meningen er, at hun var Hallsteins.151
At der her virkelig er tale om en oplysning, som - skønt misforstået -
er hentet fra Ari, sandsynliggøres også ved, at denne meddelelse gives i
umiddelbar fortsættelse af Brennu-Njåls sagas eneste udtrykkelige hen-
visning til Ari.
De forfattere, der har støttet sig på Aris åttartala og conunga ævi, ses
altså i så godt som alle tilfælde at have benyttet også det afsnit, der
svarede til den bevarede fslendingabåk, og den rimeligste forklaring på
dette forhold må være, at alle tre afsnit forelå samlede i samme værk,
som sikkert tør identificeres med det værk, Ari foreviste for bisperne og
Sæmundr, og som indeholdt fslendingabåk i dennes første udgave. Nu
må det imidlertid konstateres, at de forfattere, der har foretaget så fyldige
uddrag, at en mere indgående sammenligning med den bevarede bog er
mulig, alle har støttet sig på en tekst, der nøje svarede til den nu kendte.
Dette gælder foruden Odds Olåfs saga især Haukdæla påttr og Kristni
saga.152 Dette forhold tyder på, at forskellen mellem de to udgaver af
1B1 Islenzk fornrit XII, p. 286 n. 9.
152 Jvf. B. Sigfussons paralleltryk, op. cit., p. 22 f. Om benyttelsen af Islendingabok
i Jons saga og Hænsa-Påris saga henvises til samme værk (pp. 22-31).
6l