Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 199

side Ågrip, på den anden side Historia Norvegiæ og Historia de antiqui-
tate regum Norwagiensium. Mens der hersker enighed om, at HN og
Th.s skrift må betragtes som indbyrdes uafhængige værker, bortset fra
det slægtskab, der skyldes benyttelse af ensartede mundtlige traditioner,
er Ågrips forhold til disse skrifter blevet opfattet meget forskelligt. Det
er dette problem, der her skal gøres til genstand for undersøgelse.
Forholdet mellem Ågrip og Th. har den overvejende del af de forskere,
der har behandlet spørgsmålet, kun ment at kunne forklare ved skriftlig
sammenhæng. Munch mente, at Ågrip-forfatteren benyttede Th. direkte,
og denne opfattelse er senere forfægtet af Storm, Nordal, Koht, Indrebø,
ASalbjarnarson, A. O. Johnsen og de Vries. Maurer, Schreiner og Fin-
nur Jonsson forklarer derimod overensstemmelserne mellem de to værker
ved benyttelse af samme skrevne kilde, og endelig har Beyschlag ment at
kunne forklare sammenhængen mellem hovedparten af de to værker ud-
fra benyttelse af beslægtede mundtlige traditioner.5
En fælles kilde antages almindeligvis at ligge til grund for HNs og
Ågrips fremstillinger. Allerede Munch og Maurer hævdede dette, og den
senere forskning har i hovedsagen givet dem ret, omend med stærke
divergenser i den nærmere bestemmelse. Bugge og Berntsen opfatter
denne fælles kilde som norrøn (Berntsens „Oplandssaga"), mens Nordal
og ASalbjarnarson antager latinsk kildeforlæg. Gjessing har peget på
Sæmunds og Aris skrifter, hvortil Mogk og Koht har sluttet sig, den
sidstnævnte dog med indskrænkning til Sæmundr. Finnur Jonsson og Jan
de Vries anser ligeledes Sæmunds skrift for fælles kilde, mens Schreiner
peger på den „Konungabok", som ifølge Schreiner skal være forfattet af
Ari I>orgilsson (jvf. ovenfor p. 43 ff.).6
5 Munch i fortalen til udgaven af Oddr Snorrasons Saga Olaf s konungs Tryggva-
sunar, p. VI; Storm i Årb. f. nord. Oldk. 1871, pp. 419 og 424, samt i indledningen
til Mon. hist. Norv., p. XIII; S. Nordal, Om Olaf den Helliges Saga, p. 28 f.; H. Koht,
Innhogg og utsyn, p. 176; G. Indrebø i Edda XVII, p. 64; B. ASalbjarnarson, Om
de norske kongers sagaer, p. 5 f.; A. O. Johnsen, Om Theodoricus, p. 17 ; J. de Vries,
Altnordische Literaturgeschichte II, pp. 171 og 183; K. Maurer, Vber die Aus-
driicke, p. 635 (anm. 28) ; J. Schreiner, Tradisjon og saga, p. 37 ; F. Jonsson i Arb. f.
nord. Oldk. 1928, pp. 266-73 ; S. Beyschlag, Konungasogur, p. 247 f.
6 Munch i Symbolce ad historiam antiquiorem rerum Norvegicarum, pp. VI og 48 ;
K. Maurer, Vber die Ausdriicke, pp. 153 og 627; S. Bugge i Årb. f. nord. Oldk.
1873, pp. 11 og 33 ; T. Berntsen, Fra sagn til saga, p. 54 ff.; S. Nordal, Om Olaf
den Helliges Saga, p. 41; B. ASalbjarnarson, Om de norske kongers sagaer, pp. 47 ff.
og 54; A. Gjessing i Studier tilegnede Unger, pp. 133 ff- og 140 ff.; E. Mogk i
Grundriss der germ. Philologie II, 1, p. 810; H. Koht, Innhogg og utsyn, p. 216 ff.;
!99