Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 118

kilder (Ari -f- anden tradition) er naturligvis tænkelig, men en sådan
antagelse bør dog sikkert kun komme i betragtning, hvis der er tvingende
grund dertil. Den naturligste løsning må være at antage en Ynglinge-
krønike, nært beslægtet med Aris navnerække i Islendingabåk og helst
skriftlig, som HNs kilde.
For at komme videre end til denne slutning må man inddrage de øvrige
fremstillinger af Ynglingemes historie i betragtningen: bj oSålf s Yng-
lingat al, Snorris Ynglinga saga, LangfeSga tal fra N6a i håndskriftet
AM 415 4to,18 Ættartala Haralldz frå 68ni i Flateyjarbok (I, p. 26) og
Pdttr af Upplendinga konungum i Hauksbåk (p. 456 ff.).19
bjoSolfs digt blev ifølge Snorri og båttr af Upplendinga konungum
digtet til Harald Hårfagers fætter, Grenlandkongen Ragnvalds pris20 og
er overleveret gennem Snorris Ynglinga saga. Den mest indtrængende
undersøgelse af digtet skyldes Walter Åkerlund, hvis resultater er grund-
laget for de følgende bemærkninger.21 Åkerlunds opfattelse er, at Yng-
lingatal fra første til sidste strofe bærer vidnesbyrd om at være en enkelt
digters værk. Heraf følger mod logisk konsekvens, at ingen vers kan
antages at være lånt fra andre skjalde, ligesom interpolationer må anses
for udelukkede. Vanskeligere er det ifølge sagens natur at udtale sig om,
hvorvidt Ynglingatal, som det nu foreligger for os, gengiver digtet i dets
oprindelige udstrækning. Finnur Jonsson antog, at Snorri havde fore-
taget et vilkårligt udvalg af bjoSolfs strofer, men allerede Sophus Bugge
understregede det utilrådelige i at antage tabte strofer af bjoSolfr som
kilde for de oplysninger i prosaberetningerne, der ikke kan afledes af
digtet i dets bevarede skikkelse, og ASalbjamarson har siden givet ud-
tryk for en beslægtet opfattelse. Åkerlunds undersøgelser har bekræftet
Bugges betænkeligheder: fra Fjglnir må alt væsentligt af bjoSålfs digt
anses for bevaret.22
18 Trykt i Scriptores rerum Danicarum I, p. 2 ff., og i AlfræSi islenzk III, p. 57 ff.
19 Jeg må anse det for unødvendigt at tage hensyn til slægtsrækken i Flateyjarboks
redaktion af S verris saga (Flateyjarbåk II, p. 533). Den knytter sig nær til Lang-
feSga tal og Yngl. saga og må anses for udledt af en af disse rækker.
20 Hkr.-prologen; Hauksbåk, p. 457.
21 W. Åkerlund, Studier over Ynglingatal.
22 F. Jonsson, Litt. Hist. I, 2. udg., p. 436 f., II, p. 697; samme opfattelse hos
Schiick i III. sv. litt.hist. I, p. 62 f.; Bugge i Årb. f. nord. Oldk. 1873, p. 13; ASal-
bjarnarson, Om de norske kongers sagaer, p. 19; Åkerlund, op. cit., p. 125 ff.
118