Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 278

Ågrip-forfatterens benyttelse af Th.s fremstilling. Det må antages, at der
på enkelte punkter er tale om benyttelse af et fælles forlæg, idet den af
Th. omtalte Catalogus regum Norwagiensium synes at have tjent ikke
blot Th., men også Ågrips forfatter som kilde. Denne mulighed har, så
vidt jeg kan se, ikke tidligere været overvejet af nogen forsker.
Den betydning, jeg har ment at måtte tillægge Catalogus regum Nor-
wagiensium som kilde for Th. og Ågrip, medfører et ændret syn på den
norske historieskrivnings tilblivelse. Nok fremhæver Th. den islandske
overleverings pålidelighed, og det må antages, at hans fremstilling af
begivenhedshistorien i hovedsagen bygger på islandske hjemmelsmænds
meddelelser; men hans værks centrale dele er af norsk oprindelse. Forud
for det tidspunkt, da Th. udarbejdede sit skrift (1177-80), var der åben-
bart ved ærkebispesædet i Trondheim optegnet en oversigt over de
norske regenter siden Harald Hårfager, hvis kerne var oplysninger om
regeringsperiodernes længde og fyrsternes afstamning, men som desuden
synes at have indeholdt meddelelser om arbejde for kirkens sag, især
kirkebyggeri, i nogle tilfælde vistnok også om begravelsessted. Denne
oversigt, Catalogus regum Norwagiensium, må betragtes som den faste
grundvold for Th.s skildring af Norges historie. Herfra må han antages
at have hentet sin kronologiske ramme, meddelelserne om længden af de
omtalte fyrsters regeringstid, der i Th.s værk som i den øvrige norrøne
historieskrivning er af største betydning for fremstillingens sammenhæng.
Omkring disse kronologiske oplysninger grupperer Th. andre meddelel-
ser, hidrørende fra Catalogus eller mundtlig gejstlig tradition, og hertil
slutter sig endvidere generelle udtalelser om de norske fyrster, der må
betragtes som et udtryk for de synspunkter, der var herskende ved det
norske ærkebispesæde o. 1180. Gennem Th.s skrift kom dette historiesyn
til at påvirke senere norrøn historieskrivning, og helt naturligt gled hans
skildring af Olaf den Hellige ind i den af ærkebiskop Eystein forfattede
Passio Olavi.
Som Th.s værk må også Ågrip anses for skrevet af en norsk gejstlig i
Trondheim, og der er næppe heller tvivl om, at Ågrips forfatter som Th.
var tilhænger af den ærkebiskoppelige politik. Alligevel kan det syn på
de norske fyrster, som træder frem i Ågrip, ikke på samme måde som
Th.s bedømmelse tages som et udtryk for ærkebispesædets indstilling.
Den gejstlige synsvinkel er vel tydelig, og der kan i Ågrip som hos Th.
påvises afsnit, hvis indhold i hovedsagen må opfattes som hidrørende
fra trøndsk gejstlig tradition, herunder Catalogus regum Norwagiensium;
278