Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 281

Harald Hårfager til Olaf den Hellige, kan belyses ved hjælp af HN,
ome'nd de oplysninger, der i den senere litteratur anføres under henvis-
ning til Ari, er nok til at vise, at det norske værk her i endnu mindre
grad end ved omtalen af Ynglingekongerne rummer en fuldstændig gen-
givelse af Aris fremstilling.
Alt i alt har dog overensstemmelserne mellem HNs og den øvrige
norrøne litteraturs skildring af de norske konger et så betragteligt om-
fang, at vor viden om denne del,af Aris værk er mangedoblet ved be-
stemmelsen af disse parallelsteder som hidrørende fra Ari. Et værdifuldt
supplement yder desuden den i Flateyjarbok optegnede oversigt Kon-
ungatal i Noregi, der må betragtes som et uddrag af Aris skildring. Både
denne oversigt og det bevarede HN-håndskrift standser imidlertid med
Olaf den Hellige, og med hensyn til den sidste del af æfi Nåregs-konunga
er muligheden for at erhverve viden om indholdet derfor yderst ringe.
Kun visse overensstemmelser mellem Ågrip og Heimskringla kan med
forsigtighed tolkes som vidnesbyrd herom.
Ejendommeligt nok er forholdet ganske anderledes, hvad Aris omtale
af kongerne uden for Norge angår. Sammenholdt med andre norrøne
fremstillinger viser kongekrøniken i HeiSreks saga, at Aris skildring af
Skjoldungerne har omfattet både slægtens danske og svenske gren, og
takket være kongekrøniken kan Aris fremstilling af Sveriges historie anses
for bevaret, om ikke fuldstændigt så dog i væsentlige træk. At fremstil-
lingen antager bredere form mod slutningen er kun hvad der var vente-
ligt. Det samme forhold kan iagttages i den bevarede Islendingabok og
må antages at have gjort sig gældende også i æfi Noregs-konunga.
Aris skildring af de danske og engelske konger er mere sporadisk be-
varet, men for Skjoldungernes vedkommende dog så fuldstændigt, at det
har kunnet vises, at Aris Skjoldungerække var anderledes opbygget end
den fra Skjpldunga saga kendte, der formentlig må føres tilbage til Oddi
(Sæmundr?). Et vigtigt resultat er også, at den i HN givne skildring af
Knud den Stores og Olaf den Helliges kampe i England, der har paral-
leller i flere norrøne fremstillinger, har kunnet føres tilbage til Ari. Denne
må følgelig antages at have benyttet en oversigt over Englands historie,
som bl. a. er optaget i Roger of Hoveden’s Chronica, og som HN og de
norrøne parallelfremstillinger viser tilknytning til. På tilsvarende måde
har det kunnet sandsynliggøres, at HNs meddelelser om de normanniske
hertuger og engelske konger hidrører fra Ari, som også på dette punkt
må antages at bygge på en engelsk kilde, hvis oplysninger dog er smeltet