Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 123

De omtalte ejendommeligheder ved Ættartala synes at umuliggøre, at
denne kan være afledt fra nogen af de øvrige kendte rækker. Man kunne
forklare det første Freyr som en fejlskrift for Yngui, foranlediget af det
efter Niordr følgende Freyr, og det forekommer mig ikke usandsynligt,
at en sådan fejl foreligger. Men udtrykket Jormunfrodi er ver kollum
Jorund kræver ubetinget et forlæg, som har kunnet give det første navn.
Dette forlæg betegnes i det følgende som X. Med lige så god grund må
det antages, at HN står i særlig tilknytning til Ari, og at Langf. har
lånt fra Yngl. saga. At Snorri har benyttet Aris værk har vi hans eget ord
for, og bevis er derfor overflødigt.
Vanskelighederne indtræder først, når de særlige tilknytninger Ættar-
tala-LangfeSga tal, Ættartala-Ari og Ættartala-HN skal forklares. Da
HNs tilknytning til Ari på anden måde er sikret, vil det dog være rime-
ligt at identificere de to sidste slægtsproblemer og føre HNs tilknytning
til Ættartala tilbage på Ari. Følgende forklaringer er herefter mulige:
i. Ari og Langf. har benyttet X; 2. Ættartala har benyttet Ari, Langf.
har benyttet X. Den mulighed, at Langf. skulle have benyttet Ættartala,
vil det være tilladeligt at se bort fra. I den håndskriftlige overlevering
er Ættartala (anden halvdel af 14. årh.) betydeligt yngre end Langf.
(begyndelsen af 14. årh.), og man måtte altså under alle omstændig-
heder regne med Ættartalas kilde; men at indskyde et mellemled mel-
lem X og Ættartala er ikke påkrævet.
Nu kommer imidlertid også tilknytningen mellem Ættartala og Yngl.
saga i betragtning. De afgørende overensstemmelser er her følgende:
rækkefølgen Agni-Alrekr, dobbeltnavnet Aun-Ani og tilnavnet vendil-
krdka for Ottarr. Det har i denne forbindelse interesse at notere, hvor-
ledes de to rækker omtaler dobbeltnavnet Aun-Åni. Yngl. saga har på
dette punkt (Hkr. I, p. 45) : Aun e8a Åni hét sonr Jprundar; men i
den følgende beretning anvendes kun Aun; det er øjensynlig dette navn,
Snorri er fortrolig med, og denne form anvender også bjoSolfr. Ættar-
tala har tilsvarede: Ani enn gamli er ver kaullum Aun. Også Ættartalas
forfatter har åbenbart været fortrolig med formen Aun, men har i sin
kilde X kun fundet formen Ani. Dette forhold synes kun med rimelighed
at kunne forklares ved antagelse af, at Snorri har benyttet X, den eneste
række, som med sikkerhed vides at have kunnet give Snorri denne op-
lysning. Atter her er det af dateringsmæssige grunde tilladeligt at se bort
fra muligheden af, at Snorri kan have benyttet Ættartala. De øvrige
overensstemmelser Ættartala-Yngl. saga forklares lige så godt ved fælles
123