Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 121
rolle har også Skjgldunga saga spillet. Snorri nævner den udtrykkelig
som kilde, og hvor Skjoldungerne kommer ind i billedet, er det tydeligt,
at en langt fyldigere og mere detailleret tradition end ellers ligger til
grund for fremstillingen.29 Hertil kommer sikkert også mundtlig over-
levering af forskellig art. Folkeæventyr synes undertiden at kunne spores
bag Ynglinga sagas fremstilling, og navnlig synes visse meddelelser hentet
fra svensk, nærmere bestemt vestgotisk overlevering.30
LangfeSga tal frå Noa i AM 415 4to er som Ynglingerækken i fslend-
ingabok en blot og bar slægtsrække, bestående af navne og eventuelt
tilnavne, uden nogen angivelse af slægtskabsforhold, for ikke at tale om
andre oplysninger. Også Ættartala Haralldz fra 08ni i Flateyjarbok har
i alt væsentligt karakter af en ren navneopregning. Tilnavne og afvigende
navneformer anføres ofte, og endvidere gives der her konsekvent med-
delelse om slægtskabsforholdet mellem de enkelte konger. Denne sidste
kategori af oplysninger er dog ganske stereotyp; det er fader-søn fra
rækkens første mand Burri, til dens sidste, Harald Hårfager. Herudover
gives kun supplerende meddelelser om Burri, er reed fyrir Tyrklandi, og
om Aun, er .ix. vetr drack horn fyrir elli sakir aadr hann do.
Jeg betragter først selve navnerækkerne (jvf. oversigten ovenfor p. 114 f.).
HN viser, som det vil ses, på flere punkter særlig tilknytning til Ari
overfor de andre rækker. Dette gælder de tre første led Yngvi-Nigrpr-
Freyr, og tillige rækkefølgen Alrecr-Agne og vendilcråca som tilnavn for
Egill. På disse punkter er Aris og HNs opfattelse i direkte modstrid med
de andre rækkers. Endvidere skal her bemærkes overensstemmelsen
Aysteinn fretr - Eustein bumbus. Som påvist af Munch31 dækker disse
tilnavne ganske hinanden, og de øvrige rækker savner modstykke hertil.
Heroverfor viser Ynglinga saga, Ættartala og LangfeSga tal overens-
stemmelse m.h.t. rækkefølgen Agni-Alrekr og tilnavnet vendilkråka
knyttet til Ottarr. Særtilknytning mellem Ættartala og Ynglinga saga
er endvidere til stede ved anførelsen af dobbeltnavnet Aun-Åni. Men
tillige er der for Ættartalas vedkommende betydningsfulde afvigelser
fra Ynglinga saga til stede. Odins to forgængere Burri og Burs er der
29 Wessén, op. cit., p. IX; B. GuSnason, Um Skjoldungasogu, pp. 70-95.
30 S. Beyschlag, op. cit., pp. 46, 57, 59 og 62 ; N. Beckman i (Svensk) Historisk
tidskrift 42, p. 152 f.; Wessén, op. cit., p. XI.
31 Mon. hist. Norv., p. 102 n. g.
121