Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 213

komst og Hakons død. Ågrip har således kunnet benytte sig af en tradi-
tion, som er ukendt for såvel HN som Th.
Ved skildringen af flugten til Rimol er imidlertid overensstemmelsen
med Th. værd at bemærke:
Theodoricus
p. 18
Ille (Hacon) ... devenit in quen-
dam viculum, Rimul nomine,
ibique cum solo servo suo ...
a concubina sua Thora
in ara porcorum absconsus, ...
Ågrip
J., p. 16 ; D., sp. 26
En iarlinn ... fluttisk til
Remols
til kono Jjeirar, er Péra hét,
er var fripla hans,
ok hon leyndi honom ok prælinom
i svinsti sino.
Thora har allerede i det foregående været præsenteret i Ågrip som
Hakons veninde, men indføres alligevel nu som en ny person, idet for-
holdet til jarlen atter noteres. Dette tyder i sig selv på, at Ågrip-forfatte-
ren på dette sted går over til en ny kilde.
Beretningen om Hakons død for trællens hånd er parallel i alle tre
værker, men uden afgørende detailoverensstemmelser. Nærmest står
Ågrip her HN ved omtalen af Karks håb om belønning og af j arie-
sønnernes flugt. Den sidste går dog ifølge HN til Danmark, medens
Ågrip - måske efter skjaldenes oplysninger - lader dem søge til den
svenske konge. Afslutningen på Ågrips beretning om Hakon er ganske
selvstændig.
Ved overgangen til beretningen om Olaf Tryggvason bliver imidlertid
nær forbindelse mellem Ågrip og HN tydelig. Oplysningerne om kong
Tryggves herredømme på Romerike og om hans drab på tinge på de
utilfredse bønders tilskyndelse er enestående for HN og Ågrip. Begge har
desuden den almindelige beretning, som også Th. giver, om Gunhild-
sønnerne som kongens mordere. HN stiller de to versioner op mod hin-
anden uden at tage standpunkt, men Ågrip-forfatteren giver den sidste
fortrinet, idet han henviser til, at han kender denne fremstilling fra flere
kilder: ok trua pvi flestir. I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke,
at Ågrip allerede under skildringen af Harald Gråfeld (i samme for-
bindelse som Th.) har fortalt om Tryggves død, således at der nu frem-
kommer en gentagelse.
Ågrips disposition afviger noget fra HNs, men i det stykke, der ind-
213