Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 88

Endvidere findes der i selve kongekrøniken en bemærkning, som ikke
ganske stemmer med det af Weibull konstaterede program. Ved omtalen
af Stenkils magtovertagelse efter Emunds død hedder det her: pa gieck
kongdomur wr langfedga ætt i Suipiod inna fornu konga.7 Som denne
bemærkning står i sagaen, må den give læseren det indtryk, at konge-
magten efter forfatterens opfattelse for stedse gik ud af den gamle
kongeslægts besiddelse ved dette tronskifte. At der med bemærkningen
kun skulle være tænkt på Stenkils egen regeringstid, som under alle om-
stændigheder var en afbrydelse af Angantyr-ætlingenes herredømme, må
anses for usandsynligt. Men hermed svækkes Weibulls argumentation
naturligvis stærkt. Tilbage af argumenterne bliver egentlig kun den
indirekte omtale af Inges forgænger Hakon, men i sig selv kan dette
næppe siges at have afgørende vægt. J6n Helgason formoder, og sikkert
med rette, at den manglende omtale af Hakon før Inge skyldes en fejl.8
Jeg må derfor anse det for mere end tvivlsomt, at krønikens forfatter
har arbejdet efter det stramme program, som Weibull har ment at
kunne konstatere. Samtidig med, at Weibulls argumentation svækkes,
styrkes imidlertid Schiicks, uden at den dog af den grund bør anses for
mere end en hypotese, der støttes af de ovennævnte slående iagttagelser.
Vil man søge at nå frem til en bedre funderet opfattelse af konge-
krønikens herkomst, kan dette kun ske ved en analyse af dens tekst og
en sammenligning med andre kilder. Dette skal i det følgende forsøges.
Som indledning til dette forsøg vil en oversigt over kongekrønikens person-
galleri og de vigtigste hertil knyttede meddelelser være på sin plads:
Heidrek Ulvsham, konge i Reidgotaland, søn af Angantyr.
Hild, datter af Heidrek Ulvsham.
Halfdan Snialle, søn af Hild.
Ivar Vidfadme, søn af Halfdan Snialle. Ivar erobrer Sveavælde, hvor
Ingjald brænder sig selv og sin hird inde. Ivars imperium beskrives.
7 HeiSreks saga, p. 1599. Heinzel, op. cit., p. 436, mener at konstatere en modstrid
mellem denne bemærkning i HeiSreks saga og Ynglinga sagas: Eptir Ingjald illrdSa
hvarf Upsala-veldi or ætt Tnglinga pat er langfedgum mætti telja, og ser heri et
vidnesbyrd om to forskellige kilder med hver sin historieopfattelse. Dette beror dog
på en misforståelse. Der er tale om to forskellige slægter, i Ynglinga saga Ynglinge-
slægten, i HeiSreks saga Angantyrs slægt.
8 HeiSreks saga, ad loc., p. 159, n. 14.
88