Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 46

om Olafs skæbne efter slaget hos Ari. Alt i alt er der således intet der for-
hindrer, at Gunnlaugr med sin henvisning til Aris bøger kan have haft
den bevarede Islendingabok og conunga ævi i tankerne.
I Schreiners argumentation indgår endnu en beretning i Flateyjarbok,
nemlig skildringen af Bues død i Jomsvikingeslaget og især den her >
givne meddelelse om Sigmundr Brestissons indsats. Som hjemmelsmænd
for skildringen anføres bl. a. Ari: Petta er sognn Hallbiarnar hala hins
fyrra ok Steingrims Porarinssonar ok frasggnn Ara prestz froda Porgils-
sonar.105
Denne henvisning kan dog ikke godtages uden betænkelighed. Fortæl-
lingen om Sigmundr Brestissons kamp med Bue er en interpolation i
Jomsvikinga saga; den findes ikke i de øvrige redaktioner af denne saga
og heller ikke i Fagrskinna og Heimskringla. Alene dette forhold må
svække troen på, at interpolationen skulle være hentet fra et skrift af Ari.
ASalbjarnarson antager, at dens kilde er Færeyinga saga,106 hvilket synes
mere rimeligt. Ganske vist kan det ikke udelukkes, at Ari har omtalt Bues
fald i Jomsvikingeslaget, men at hele den lange romantiserende beretning
med færingen Sigmundr Brestisson som hovedperson skulle være ført i
pennen af Islendingaboks forfatter, må forekomme aldeles utroligt. Så-
ledes som henvisningen er affattet, fremgår det da heller ikke klart, hvor
meget af den forudgående beretning der er tilskrevet Ari, ligesom det er
usikkert, hvorledes forholdet mellem de tre anførte hjemmelsmænd rette-
ligt bør forstås. Er de to første at opfatte som Aris kilder, eller er der tale
om tre sideordnede udsagn?
Finnur Jonsson og Bjarni ASalbjarnarson har frakendt denne henvis-
ning til Ari enhver kildeværdi og betragter den simpelthen som et falsum,
indsat af interpolatoren for at styrke tilliden til beretningen.107 Det er
muligt, at dette virkelig har været tilfældet, men selv om man ikke vil gå
så vidt, må dog henvisningens ubestemte form og interpolationens sene
datering og usikre oprindelse svække udsagnets kildeværdi så afgørende,
at der heller ikke på dette grundlag kan drages vidtgående slutninger
om Aris forfatterskab.
Sit sidste argument for eksistensen af Aris selvstændige Norgeshistorie
henter Schreiner fra Snorri Sturlusons bemærkninger i Heimskringla-
i'05 Flateyjarbåk I, p. 194. Schreiners referat af stedet er mindre nøjagtigt, jvf.
B. ASalbjarnarson, op. cit., p. 46 n. 1.
106 Op. cit., p. 46.
10r F. Jonsson, Litt. Hist. II, p. 351 ; B. ASalbjarnarson, op. cit., p. 46.
46