Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 228

Også selve sendefærden beskrives i nøje saglig overensstemmelse.32
Dronning Ingegerds modstand mod at sende Magnus fra sig og høv-
dingenes edsaflæggelse efter hendes krav omtales noget udførligere af
Th. end af Ågrip, som dog har ganske samme opfattelse som Th. og
virker som et resumé af denne. Særlig må det bemærkes, at lederne af
sendefærden nævnes i samme rækkefølge:
Theodoricus Ågrip
p. 45 J., p. 34;D., sp. 54
... Ragnwaldum comitem, quem su- ... Rggnvaldr iarl,
perius diximus amicissimum beato
Olavo, Einar thambaskelme, Suein Einarr pambaskelmir, Sveinn
bryggyofot et Kalfum filium Arna, bryggiofotr, Kålfr Arna sunr.
Ved skildringen af Sven Alfivasons flugt og de følgende begivenheder,
navnlig overenskomsten mellem den norske konge og Hardeknud ved
Brennøerne, er Th. og Ågrip stadig i overensstemmelse med hinanden.
Særlig interesse har den næsten identiske begrundelse for Magnus’ an-
greb:
Theodoricus
P- 45 f-
Non multo post hine elapso tempore
memor Magnus rex injuriarum, quas på mintisk hann d rangyndi pau,
exercuerant Dani in reges Norwagiæ, er vi}j fpbor hans hpffio verit gqr,
congregata classe tetendit in Da- ok helt her til Danmarkar, ...
ciam ...
32 Ligheden fremhæves af Nordal (op. cit., p. 18). Beyschlag (p. 223) tilkender
Ågrip selvstændig stilling ved ansættelsen af det tidsrum, der er forløbet efter Olafs
død, til 4 år. Th. har modsvarende 3 år, som dog ifølge Beyschlag, der her følger
Storm (MHN, p. 44, n. 13), regnes fra Olafs skrinlæggelse. Saglig overensstemmelse
er således til stede, men alligevel er begge værkers oplysninger selvstændige. Imidler-
tid er Storms fortolkning af Th.s angivelse utilfredsstillende. Også Th. må datere
fra kongens død, således som det fremgår af sammenhængen: „Post hæc vero vix
triennio peracto Norwagienses sera poenitentia ducti pro scelere, quod commiserant
in beatum Olavum, . . .“ De tre år regnes øjensynlig fra den begåede forbrydelse —
helgenkongens drab. Alligevel er der ingen uoverensstemmelse mellem Th. og Ågrip
i denne forbindelse. Th. angiver tidspunktet for beslutningen om sendefærden og
nævner, at Magnus da var 10 år gammel. Ågrip derimod angiver tidspunktet for
Magnus’ ankomst til Norge; han var da ifølge Ågrip 11 år.
Ågrip
J., p. 36 ; D., sp. 56
228