Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 90

slægten, Angantyrs æt; det andet er landområdet, Svearige. Til og med
Ragnar Lodbrogs sønner kan slægten synes at være afgørende. Der
medtages her adskillige personer, som ingen direkte tilknytning har til
Svearige: foruden Ivar Vidfadmes forfædre kan nævnes Alfhild og
Valdar, Randver og Åsa. Men indirekte har de alle betydning for Svea-
riges historie, Alfhild og Valdar som Harald Hildetands forældre, Rand-
ver og Åsa som Sigurd Rings. Efter Ragnarsønnerne er det tydeligt nok
landområdet, der har afgørende vægt: kun Bjørn Jemsides efterkom-
mere medtages; og da forfatteren når frem til Stenkil, fremgår det klart
af den ovenfor citerede sætning, at det er Sveariges kongerække, han
har villet meddele: kongemagten gik ud af de tidligere kongers slægt i
Svitjod - men forfatteren fortsætter skildringen af Sveariges konger
uanfægtet af slægtskiftet. Vejes de to motiver, slægten og landområdet,
mod hinanden, må jeg derfor give det sidste fortrinet. Det er i højere
grad Sveariges konger end Angantyrs slægt, der er skildret.
Det næste spørgsmål bliver, hvorledes forfatteren skabte denne Sveariges
historie. Hvilke kilder benyttede han? Selv henviser han tre gange til
kilder. Første gang er dette tilfældet ved Ivar Vidfadmes erobring af
Svearige; han kom, siger forfatteren, med sin hær ind i Sveavælde, s em
seigir i konga sogum. De fleste forskere9 har heri set en henvisning til
Snorris Ynglinga saga, som i denne forbindelse udviser verbal overens-
stemmelse med kongekrøniken.10 Finnur Jonsson har derimod hævdet og
opretholdt, at der hermed må være tænkt på Skjgldunga saga.11 Så
meget er givet, at der på dette sted kan konstateres nært slægtskab med
Snorris fremstilling i Ynglinga saga, medens tilsvarende slægtskab med
Skjgldunga saga ikke kan påvises. Herved er dog det sidstnævnte værks
slette overlevering at tage i betragtning.
Næste kildehenvisning er endnu mere ubestemt. Den falder i tilknyt-
ning til Bråvallaslaget mellem Sigurd Ring og Harald Hildetand: Pessar
orustur haf fa i fornum sogum frægastar verid (var.: hellst verid gietid)
og mest mannfall ordid, og su, er Anganntyr og hans brodir (var. tilf.:
9 Sophus Bugge i udgaven af Hervararsaga, p. 291 ; G. Storm, Snorre Sturlassons
Historieskrivning, p. 4, n. 5; Heinzel, op.cit., p. 436; Schiick, Arkiv XII, p. 217,
n. 2 ; Weibull, op. cit., p. 175.
10 Jvf. paralleltrykket nedenfor p. 95.
11 Litt. Hist. II, 1. udg., p. 839 ; 2. udg., p. 832.
90