Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 119

Døden er det alt beherskende tema i bjoSolfs digt; den omtales for
alle 26 Ynglingers vedkommende. Mindre vigtig er straks bisættelsen,
som kun nævnes i 9 tilfælde, og herudover omtales blot begivenheder,
som direkte eller indirekte har tilknytning til døden. Kun i tre tilfælde
er denne skarpe afgrænsning brudt, og i to af disse tre tilfælde skyldes
dette særlige omstændigheder: den norske række tilknyttes, slægtsgrenene
deles.23 En analyse af de af I>jåS61fr anvendte kenninger giver i det hele
samme resultat, dog bør enkelte af disse muligvis forstås som henvisende
til en betydningsfuld begivenhed indenfor de pågældende fyrsters re-
geringstid.24
Det omstridte spørgsmål om karakteren af PjoSolfs kilder skal ikke
behandles her.25 Åkerlund antager, at det stof, der stod til PjoSolfs
rådighed, i det mindste hvad de ældre Ynglingekonger angik, var af
temmelig magert indhold, men Beyschlag har med nogen ret kritiseret
denne antagelse og hævdet, at man kun er berettiget til at slutte, at
bjotiolfr hvad visse kongers død angik havde sparsomme oplysninger.
At andre begivenheder ikke omtales, kan skyldes temaets begrænsning,
men må ikke nødvendigvis have sin årsag i manglende viden.26
Beyschlag går imidlertid videre. Netop temaets begrænsning tyder
for ham på et udvalg af et større stof, som også må have været bjoSolfs
tilhørere bekendt. Uden en sådan viden ville de i kenningeme givne
hentydninger være uforståelige. Åkerlund har tidligere fremsat en lig-
nende opfattelse.27
For så vidt angår den norske Ynglingerække forekommer rigtigheden
af disse overvejelser mig ubestridelig. Indenfor Ragnvalds og Harald
Hårfagers følge må der have været en viden om disse konger, som gik
langt udover den af DjoSålfr meddelte. Men jo længere man kommer
tilbage, des større bliver usikkerheden. Vistnok må den fulde forståelse
af kenningerne forudsætte bredere viden hos tilhørerne, men hvorledes
bevise, at tilhørerne har forstået disse kenningers betydning? Hvorledes
bevise, at selv de skjalde, der fremsagde digtet, har forstået dem? Jeg
må derfor tage forbehold overfor de konklusioner, som Beyschlag drager
23 Åkerlund, op. cit., p. 70 ff. og ad loc.; jvf. i øvrigt Beyschlag, op. cit., p. 22 f.
24 Beyschlag, op. cit., p. 29 ff.
25 Se Beyschlag, p. 19 n. 1, og p. 36 med henvisninger i n. 38.
20 Åkerlund, p. 168; Beyschlag, p. 31 n. 29.
27 Beyschlag, p. 32; Åkerlund, pp. 139 og 141. Også Nordal regner med en sådan
supplerende viden, overleveret som „ledsageprosa" til digtet (Snorri Sturluson, p. 39).