Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 104

Denne overensstemmelse kan ikke bero på en tilfældighed; den forud-
sætter nært indbyrdes slægtskab. Stedet giver i sig selv intet fingerpeg
om dette slægtskabs nærmere karakter, men det er værd at bemærke, at
oplysningen om tidspunktet for Stenkils død naturligt føjer sig til en
række lignende relative dateringer i HeiSreks saga, hvor begivenheder i
Sveriges historie tidsbestemmes ved anførelse af samtidige begivenheder
indenfor Norges historie: under Erik Ønundsson tog Harald Hårfager
kongemagten i Norge; under Erik Sejrsæl og Olaf døde Harald Hår-
fager; under Ønund Olafsson faldt Olaf den Hellige ved Stiklestad.
Det er naturligst at antage, at disse ensartede oplysninger er kommet til
HeiSreks saga fra samme kilde, men ingen af de nu kendte værker kan
komme på tale her. Jeg må derfor anse det for tilladeligt at slutte, at
HeiSreks sagas oplysning om tidspunktet for Stenkils død er hentet fra
den samme kilde, som i det foregående kunne antages at ligge til grund
for såvel HeiSreks saga som OH og Hkr.
Tilbage er nu kun at betragte HeiSreks sagas skildring af Inge Sten-
kilsson og sammenholde denne med tilsvarende afsnit i Hkr. og Orkney-
inga saga:
HeiSreks saga
P- i59 f-
Hkr. III
p. 250
Orkneyinga saga
P- 94
Inge hiet son Stein-
kels, er Suiar toku til
kongs næst eptir Hak-
on. Ing(i) var J>ar
leingi kongur og vin-
sæll og vel kristinn;
hann eyddi blotum i
Suijoiod og bad folk
allt Joar kristnast, enn
Suiar hofdu ofmikinn
atrunad a heidnum
godum og hielldu
fornum sidum. Ingi
kongur gieck ad eiga
konu J>a, er Mær hiet;
brodur hennar hiet
Sueim........(På et
ting anklager sveerne
Håkon hét så kon-
ungr, er næst var 1
SvijjjoS eptir Stein-
kel konung. SiSan var
Ingi konungr, sonr
Steinkels, goSr kon-
ungr ok rikr, allra
manna mestr ok sterk-
astr; hann var Jjå
konungr i SvijjjoS, er
Magnus var i Noregi.
P- 297
Var i jjann tima viSa
i Sviaveldi mart folk
heiSit ok mart illa
kristit, Jjviat Jjå våru
]ha var i Svifjiod ungh krist-
ni; voru Jja margir menn,
jjeir er foru med fomneskiu
ok jrøttuzst af Jjvi verda
frodir ok viser margra hluta,
jjeirra er æigi voru fram
komnir. Inge konungr var
vel kristinn madr ok voru
honum læidir aller fomn-
eskiumenn; lagde hann
mykla stund a at eyda
ovenium Jjeim, er lenge
hofdu fylgt hæidninne. En
landzhofdingiar ok stor-
bændr kurrudu illa, er um
var vandat osidu jjeirra;
kom jjvi svo, at bgndr toku
ser annan konung, jjann er
104