Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 37

tilslutning.69 Men hensyn til den af Schreiner genoptagne tanke om, at
Ari skulle have forfattet en særskilt Norgeshistorie, har den senere forsk-
nings reaktion derimod været mere skeptisk. De fleste har afvist enhver
tale herom,70 men andre har dog nøjedes med at tage forsigtigt forbehold
uden i og for sig at ville benægte det rimelige i tanken.71 Denne forskel i
indstillingen overfor tanken om, at Ari skulle have forfattet dels en sær-
skilt Landnåma, dels en særskilt Norgeshistorie, er naturligvis begrundet
i den argumentation, der er fremført. Argumenterne er ikke de samme i
de to tilfælde.
Den vigtigste støtte for tesen om Aris Landnama-forfatterskab findes
i efterskriften til den redaktion af Landnåmabok, som skyldes Haukr
Erlendsson (f 1334) :
Nu er yferfarit vmm landnåm j>av er verit hafa å Islandi epter Jjvi sem
frodir menn hafa skrifat. fyst Ari prestr hinn frodi borgils svn ok Kolskeggr
hinn vitri. Enn jjcrsa bok ritada ek Haukr Ellinz svn. epter Jjeiri bok sem
ritad hafdi herra Sturla logmadr hinn frodazti madr ok eptir jjeiri bok
annarri er ritad hafdi Styrmir hinn frodi.72
Umiddelbart virker denne efterskrift som en rent personlig bemærk-
ning fra Hauks side, og der er næppe heller grund til at opfatte den som
andet. I den bevarede afskrift af Sturlubok, det ene af Hauks forlæg,
findes intet tilsvarende, og det andet forlæg, Styrmisbok, er tabt. Skønt
det er rimeligt at antage, at Styrmir har givet oplysning om sine kilder,
kan Hauksbåks meddelelse om, at Ari og Kolskeggr var de første, der
skrev om landnam på Island, således ikke med sikkerhed føres tilbage på
noget af Hauks forlæg, men må betragtes som stående for hans egen
regning.73 En oplysning fra det 14. årh. om et forfatterskab, der er om-
69 B. Sigfusson, Um Islendingabok, p. 65 ff.; H. Hermannsson i Skirnir CXXII,
p. 22 ff.; S. Nordal i Nord. Kultur VIII:B, p. 192 ; G. Turville-Petre, Origins of Ice-
landic Literature, p. 103 ff.
70 F. Jonsson i Islendingabok, p. 6 f.; B. AcSalbjarnarson, Om de norske kongers
sagaer, p. 44 ff.; E. Hagnell, op. cit., p. 136 ff.; S. Nordal, op. cit., p. 188 f.
71 J. Helgason, Norron Litteraturhistorie, p. 97 ; E. Arnorsson, Ari frodi, p. 57 ff.;
G. Turville-Petre, op. cit., pp. 99 og 102.
72 Hauksbok, kap. 354, Landnamabok 1900, p. 124.
73 Jon Johannesson anser det for sandsynligt, at det er Styrmisbåk, der er kilden
for Hauksbåks oplysning om Ari og Kolskeggr (GerSir Landnåmabokar, p. 207 ; Saga
II, p. 219), men om mere end en hypotese er der ikke tale.
37