Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 116

stille sig grunden til, at HNs forfatter ville forbigå ordet „tyrkerkonge",
selv om det var at finde i hans kilde. De associationer, som betegnelsen
tyrker måtte vække hos en kristen i 12. årh., var mord, gudsbespottelse,
vanhelligelse af Kristi grav. Hvis den norske kongestamme blev ført til-
bage til en tyrkerkonge som stamfader, ville der hermed være kastet en
skygge over den; dens skjold ville ikke være rent. Jeg vil derfor anse
det for i høj grad muligt, at HNs forfatter med fuldt overlæg kan have
udeladt teorien om Yngve som Tyrkia conungr. Om forfatteren derimod
har haft kildehjemmel for sin påstand om Yngve som den første konge
over Sverige, tør jeg ikke afgøre. Muligheden er naturligvis til stede,
men lige så tænkeligt forekommer det mig, at HNs forfatter med sit
plurimi astruunt blot har ønsket at give en formel retfærdiggørelse af sin
afvigelse fra forlægget, en afvigelse, som han i øvrigt selv kan have
konstrueret uden hjælp udefra. Kunne man ikke anerkende Yngve som
tyrkerkonge, var det eneste alternativ dog egentlig at kalde ham konge
i Svearige, og i så fald måtte han nødvendigvis blive den første.
De øvrige indbyrdes afvigelser mellem HNs og Aris Ynglingerækker
har ikke været nogen anstødssten for Storm, skønt der dog også i disse
tilfælde er tale om uforenelige oplysninger i de to skrifter: overfor Aris
Agne har HN (i akk.) Hogana (således Cd., Ingimar i den svenske Cat.,
der bygger på HN14; Storm retter til Hogna), og overfor den umiddel-
bart følgende Yngvi hos Ari står i HN Ingialdr (Ingialdir Cat.). HNs
Auchim (Cat. aukun; af Storm rettet til Auchun) kan derimod nok
opfattes som afledet af Aris Aun, og andre modstridende oplysninger
findes ikke.
Imidlertid er heller ikke disse afvigelser afgørende hindringer for an-
tagelse af HNs benyttelse af Ari. Hogana erklærer Storm slet og ret for
„Feil for Agna“,15 og berettigelsen heraf kan ikke godt betvivles. HN
meddeler om denne konge, at hans hustru dræbte ham med egne hænder
juxta locum Agnasit (Munch retter til Agnafit), og der kan næppe være
tvivl om, at der herved oprindelig (i originalen af HN eller i dennes
forlæg) har været tænkt på en lignende årsagsforbindelse mellem konge-
og stednavn som den, der tydeligt fremgår af Snorris omtale af samme
begivenhed: ok er par stSan kplluS Agnafit.16 Men heraf følger atter, at
HNs original eller dennes kilde har bragt navneformen Agni eller Agne.
14 Se Mon. hist. Norv., p. XVIII.
15 I bid., ad loc. (p. 99, n. 5).
16 Hkr. I, p. 367.
116