Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 102

blot ved betragtning af dette sted. Begge værker må antages at være
forfattede i anden halvdel af 13. årh., men det kan næppe afgøres,
hvilket af dem der er ældst.34 Kn. viser nogen viden, som savnes i HeiS-
reks saga, især navnet Fyriseltu, men om der her er tale om gengivelse
af en skriftlig kildes oplysninger eller om forfatterens egen kombination
(mærk udtrykket pat kalia Sviar), er ikke godt at vide. Det må dog anses
for lidet sandsynligt, at Kn. bygger på HeiSreks saga. Kn.s bemærkning
er et led i en bredere fremstilling af Styrbjørns og Harald Blåtands tog
til Sverige, og at Kn. skulle have hentet sin oplysning om kampen på
Fyrisvoldene fra HeiSreks saga er næppe troligt. At HeiSreks saga i denne
forbindelse kan bygge på Kn. er derimod muligt, men det forekommer
mig dog nok så rimeligt at forklare slægtskabet mellem de to værker ud-
fra benyttelse af en fælles kilde.
Oplysningerne om Erik Sejrsæls ægteskab, hans søn og hans død i
HeiSreks saga, OH og Hkr. har ikke krav på mange kommentarer.
Som i den foregående omtale af Erik Sejrsæls fader (ovenfor p. 99)
slutter Hkr. sig nær til OH, men atter her med en oplysning, som ikke
kan udledes af OH: Erik døde 10 år efter Styrbjøms fald. Der peges
altså igen tilbage på en kilde for Hkr., som har kunnet give en konkret
34 P. E. Muller tillagde i sin tid Snorri Sturlusons brodersøn Olåfr PorSarson
hvitaskåld (f 1259) forfatterværdigheden til Knytlinga saga (Sagabibliothek III
(1820), p. 123 ff.), en tanke som i nyeste tid er blevet støttet af SigurSur Nordal
(Nordisk Kultur VIII:B, p. 226) og Peter Hallberg (Studia Islandica 22). Hvis
dette er berettiget, må Kn. dateres til 1250’eme. Peter Hallbergs formodning om,
at sagaen skulle være forfattet allerede i 1240’eme (op. cit., p. 62), lader sig ikke
opretholde, da det i slutningen af Kn. (Sggur Danakonunga, p. 287) omtales, at
Valdemar Birgersson (1250-75) var Svlakonungr, og at kong Valdemars søster,
Rikiza, var gift med Hakon den Unge, Norges konge. Dette bryllup fandt sted i
1251, og Kn. kan derfor først være afsluttet efter dette tidspunkt, ja formuleringen
Rikiz, er dtti Håkon ungi tyder endog på, at omtalen af Birger jarls børn først er
nedskrevet efter Hakons død 1257. Foruden Valdemar og Rikiza nævner Kn. Erik
Birgersson, men ikke Eriks ældre broder, hertug Magnus. Det ejendommelige heri
har foranlediget Sven Axelson til at datere Kn.s afslutning til tiden mellem 1271,
da Erik blev kendt i videre kredse på grund af sit oprør mod kong Valdemar, og
1275, da Magnus sluttede sig til oprøret og dermed blev kendt over hele Norden
((Norsk) Historisk tidsskrift 39, p. I43f.). Axelsons argumenter kan vel ikke anses
for bindende, men må dog siges at have nok så stor vægt som Peter Hallbergs be-
grundelse for at identificere Kn.s forfatter med Olåfr Porøarson. Efter det ovenfor
anførte må Kn. snarest antages at være afsluttet i tiden mellem 1257 og 1275, hvilket
stemmer med Finnur Jonssons datering af sagaen til 1260’erne (Litt. Hist. II, 2. udg-,
p. 778). Gustav Albeck henviser til Jonssons datering, men gør opmærksom på, at
sagaen meget vel kan stamme fra en senere del af 13. årh. (Knytlinga, p. 328 n. 472).
102