Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 251
herom), medens HN (p. 107) anfører 14 år som længden af Gunhild-
sønnemes regeringstid, og Snorri Sturluson (Hkr. I, p. 277), der her
bygger på Ari (jvf. ovenfor, p. 49), oplyser, at der ved Harald Gråfelds
fald var forløbet 15 år, siden Hakon Adelstensfostre faldt. OH, som
indeholder den med Konungatal overensstemmende omtale af uårene
under Harald Gråfeld og derfor måtte have krav på særlig opmærksom-
hed, kommer ikke i betragtning i denne forbindelse, da der ikke her gives
nogen oplysning om længden af Haraids regeringstid. En særtilknytning
mellem Konungatal og Th. er således til stede, men den bør næppe til-
lægges vægt. At Konungatals forfatter skulle have foretaget et sådant
isoleret lån hos Th. og dermed forsynet sin oversigt med en oplysning,
der afviger fra de kilder, Konungatal ellers viser tilknytning til, må fore-
komme aldeles usandsynligt. Langt mere rimeligt er det at opfatte Kon-
ungatals xij som en afskrivningsfejl for xv, hvilket indebærer, at det
benyttede forlæg på dette punkt har været i overensstemmelse med Aris
regning.57
Denne antagelse bekræftes ved en betragtning af Konungatals med-
delelse om, at Hakon jarl Sigurdsson styrede Norge i 20 år efter Harald
Gråfelds fald, og at han inden dette tidspunkt havde været jarl i Trond-
heimen i 13 år; thi netop på denne måde må Ari antages at have be-
regnet Hakons regeringstid, således som det ovenfor (p. 72 f.) er vist.
Ingen andre steder end i Konungatal er denne beregningsmåde imid-
lertid nøjagtigt præciseret. Den kan kun udledes af den øvrige norrøne
litteratur ved en kombination af Hkr.s referat af Aris udsagn (I, p. 277):
Svd segir Ari prestr Porgilsson, at Hakon jarl vceri xiii. vetr yfir fgdurleifti
57 A. Gjessing har i Kongesagaens Fremvæxt II, p. 39, gjort opmærksom på, at
det også i Flateyjarboks afskrift af Den største Saga om Olaf Tryggvason og i den
hermed nært beslægtede afskrift i AM 62 fol. oplyses, at Harald Gråfeld regerede i
12 år, og har ført Konungatals meddelelse tilbage hertil. Det drejer sig her om en til
Hkr. svarende angivelse af tidsafstanden mellem Hakon Adelstensfostres og Harald
Gråfelds fald, der anføres under udtrykkelig henvisning til Ari som kilde, og som
det med Hkr. overensstemmende parallelsted i AM 61 fol. viser, afviger AM 62 fol.
og Flateyjarbok på dette sted fra det oprindelige grundlag (Olafs saga Tryggvasonar
en mesta I, p. 96). Gjessing formoder, at afvigelsen skyldes en fejlskrift, og dette
kan næppe heller betvivles. Derimod må jeg anse det for mindre sandsynligt, at
Konungatals forfatter har hentet sin oplysning om længden af Harald Gråfelds
regeringstid fra dette godt gemte sted i Den største saga om Olaf Tryggvason,
således som Gjessing antager. Jeg betragter overensstemmelsen som tilfældig, men
den har dog sin værdi i denne forbindelse ved at dokumentere, at en fejlskrift som
den ovenfor antagne er let tænkelig.
251