Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 82

responsum: „therefore they found it desirable to obtain information ...
from the man who was noted for his historical studies. “195 Bjom Sigfus-
son slutter sig, omend mere forbeholdent, til denne opfattelse, men frem-
hæver dog stærkere Aris personlige engagement til fordel for bispernes
synspunkter og inddrager tillige striden mellem HafliSi Måsson og l?orgils
Oddason 1120-21 som væsentligt moment for forståelsen af baggrunden
for fslendingaboks tilblivelse.196
Der kan nu rigtignok rettes indvendinger mod denne opfattelse. Einar
Arnorsson har afvist den som usandsynlig udfra den betragtning, at Ari
måtte have givet en langt mere indgående omtale af den tidligere kristen-
ret, hvis hans skrift skulle have tjent det aktuelle formål, som Hermanns-
son antager,197 og denne indvending har ikke ringe vægt. Det er næppe
berettiget at anbringe Islendingabåk inden for en så snæver ramme, som
det er sket hos Hermannsson og Sigfusson, der begge daterer Aris værk
til ca. 1122.198
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at den af de sidstnævnte
forskere fremførte opfattelse helt og holdent må afvises. Den turde være
et skridt på rette vej. Vil man søge at forklare, hvorfor Ari valgte at
afslutte sin fremstilling ved 1120, synes det mest nærliggende at betragte
striden mellem HafliSi og Borgils som årsag. Med borgils var Ari i slægt,
men gennem sin uddannelse og vennekreds måtte han snarest føle sig
nærmere knyttet til HafliSis parti. Det var et ubehageligt og farligt emne
at vove sig ind på. Men samtidig var denne strid en begivenhed af aller-
største betydning, måske den betydningsfuldeste begivenhed overhovedet
i Islands historie i 1120’eme; den truede selve det islandske statssamfund
med sprængning. Det er rimeligt at se denne begivenhed som bestem-
mende for fslendingaboks afgrænsning, men det synes berettiget at gå
et skridt videre og betragte hele skriftets indhold under denne synsvinkel.
Islendingabåks budskab er en formaning til sammenhold, dens indhold
en påvisning af, hvorledes opløsende tendenser gennem tiderne er blevet
overvundet til bedste for samfundet som helhed.
En kort oversigt vil være tilstrækkeligt til at vise dette. I fslendingaboks
kap. I omtales grundlæggelsen af det islandske samfund. Det er kolonisa-
tionen, ikke opdagelsen, opmærksomheden er samlet om. Kun Ingolfr,
195 Islandica XX, p. 37 f.
190 Um Islendingabåk, p. 39 ff.
197 Ari frodi, p. 82.
198 Islandica XX, p. 38 f.; Um Islendingabåk, pp. 41 og 102.
82