Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 252
sinni i Prdndheimi, afir Haraldr gråfeldr feli, med Ågrips (J., p. 15 ; D.,
sp. 24) : En Håkon iarl sat i riki .xx. vetr sitz Haraldr gråfeldr feli at
Hdlsi i Limafirpi, eller ved en kombination af en af disse meddelelser
- som begge udviser delvis verbal overensstemmelse med Konungatal -
med den i Den største saga om Olaf Tryggvason (I, p. 239) givne op-
lysning om, at Hakon jarl ved sin død havde været jarl .xxx. ok .iij. vetr.
fra pvi er Sigurdr jarl feli faSir hans. Ingen af de øvrige norrøne skrifter
kan komme på tale i denne henseende. Sæmundr må som tidligere (p. 21)
omtalt antages at have regnet Hakon jarls regeringstid til 33 år efter
Harald Gråfelds fald, og samme opfattelse har, som ligeledes nævnt,
Oddr og Fgsk.s forfatter. HN (p. 115) angiver Hakons samlede re-
geringstid til 33 år uden specifikation, og helt for sig selv står Th. (p. 11)
med sin oplysning om, at Hakons eneregering strakte sig over 30 år.
Under disse omstændigheder må jeg anse det for berettiget at betragte
hele Konungatals indhold som et uddrag af Ari borgilssons cefi Noregs-
konunga. Det afgørende argument for denne bestemmelse er redegørel-
sen for sammensætningen af Hakon jarls regeringsperiode, men den for-
udgående sammenligning af Konungatals øvrige oplysninger med de
vigtigste parallelfremstillinger indenfor den norrøne historieskrivning må
afgjort siges at have peget i samme retning. At forklare den lille oversigt
som et kompilationsarbejde, bygget på bevarede værker, er kun muligt,
hvis det antages, at forfatteren har benyttet meget betydelige dele af
den norrøne litteratur om emnet som kilde og vilkårligt plukket med-
delelser ud, snart hist, snart her, idet han dog med særlig forkærlighed
henholdt sig til de værker, der må antages at rumme stof fra Aris bok.
En sådan forklaring må anses for udelukket.
Den bestemmelse af Konungatals oprindelse, der således er fremgået
som undersøgelsens resultat, har vidtrækkende konsekvenser. Vigtigst
er måske, at det herefter er muligt at fastslå det antal regeringsår, som
Ari har tillagt de norske fyrster fra Halfdan Svarte til Olaf den Hellige
med stor sikkerhed; thi ganske vist gengiver Konungatal langtfra Aris
meddelelser korrekt, men fejlene kan korrigeres ved hjælp af de øvrige
norrøne værker, som vides eller må antages at bygge på Ari. Størst be-
tydning har i denne henseende Snorris skrifter og HN, således som føl-
gende oversigt vil vise:
Halfdan Svarte: 22 regeringsår (Konungatal-Hkr.).
Harald Hårfager: 73 år (Konungatal-HN). Snorris oplysning om, at
Harald i sine sidste tre år regerede sammen med Erik Blodøkse, skyldes
252