Úrval - 01.07.1962, Qupperneq 121

Úrval - 01.07.1962, Qupperneq 121
NÝ VOX FYRIR GEÐSJÚKLINGA 129 vel og lesið dálítið fyrir mig.“ „Ég skal gera það,“ svaraði konan eftir andartaks hik. „Vilj- i« þér lána mér gleraugun yð- ar?“ Daginn eftir var skipulagður námshópur í „frábægingu“ þarna í sjúkrahúsinu. Næstu mánuðina æfði frú Smith 200 hjúkrunarkonur og gæzlumenn í Fíladelfíu-fylki. Trú hennar á getu gæzlumanna lét sér ekki til skammar verða. Þeir voru engu síður áhuga- samir en þeir, sem einhverja menntun höfðu, og einn þeirra sýndi mikla hæfileika og hefur hlotið sérstaka viðurkenningu. í mörgum sjúkrahúsum eru nú fastir starfsmenn, sem eru sér- fræðingar í „frábægingu“. Frú Smith leggur áherzlu á fimm stig í aðferð sinni. Fyrst er „kynningin", en þá gengur stjórnandinn á röðina, sem eru venjulega 10—12 sjúklingar, tekur í hönd þeirra, ávarpar þá með nafni og bætir gjarnan við léttum athugasemdum varðandi klæðnað þeirra eða hárgreiðslu. Undir þessum kringumstæðum brosa margir sjúklinganna eða lita að minnsta kosti upp. Næsta stigið er „Brúin til raunveruleikans“, en það bygg- ist á kvæðalestri. Gildi þess arna hefur sannazt hvað eftir annað. Gæzlumaður einn, sem hafði lokið þrjátiu stunda nám- skeiði í „frábægingu ', stóð and- spænis hópi af ruglingslegum og hávöxnum ungum karlmönn- um. Hann tók þá að lesa kvæði eitt af myndugleik, og varð það til að umræður sköpuðust um „base-ball“. í öðru tilfelli var hægt að fá nokkra sinnulausa, roskna karlmenn til að tala, eft-. ir að þeir höfðu heyrt kvæði Karls Sandburgs, „Reykur og stál“, en þannig stóð á, að nokkr-, ir þeirra höfðu unnið í stál- bræðslu. Þegar kvæðið „Tré“ eftir Joyce Kilmer var lesið fyrir kvensjúklinga, vöktust upp um, ræður um rauðbrystinga. Þess- ar konur stigu fyrsta skrefið í áttina til Iifsins á ný með þvi að gerast fuglaverðir. Þriðja stigið nefnist „að taka þátt í lífinu í kringum okkur“, og byggist á því að vera með í umræðum um efnið, sem valið er til umræðu í hvert sinn, en þau geta verið af ýmsum toga, En viss umræðuefni eru bönm uð: kynferðismál, hjúskapur, fjármál, kynþáttamál, trúar-T brögð og stjórnmál. Ætlunin er heldur ekki að veita fræðslu með fyrirlestrum heldur að örva til samtals með þvi að spvrja spurninga. Eftir að umræðuefnið hefur
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.