Fróðskaparrit - 01.01.1989, Side 72

76
RÆTTARMÁLIÐ í FØROYUM
mars 1946. Viðvíkjandi málspurninginum
stendur m.a. í grein 5 undir yvirskriftini
„Fælles Kultur og Ligestilling af det færøske
og det danske Sprog paa Færøerne":
„Det færøske Sprog er i Egenskab af at
være Modersmaalet Hovedsproget paa Fær-
øerne. Sidestillet med det er det danske
Sprog, idet begge Sprogene skal læres side-
ordnet i alle offentlige og private Skoler og
Kursus.“ Umboð Javnaðarfloksins gjørdu
samstundis viðmerkingar til uppskotið hjá
stjórnini. Viðvíkjandi grein 4 í stjórnarupp-
skotinum verður sagt: „Henstiller, at man
giver en nærmere Omtale af de antydede
Begrænsninger for det færøske Sprog. - Vi
kan iøvrigt slutte os til Th. Petersens Ud-
talelse om Ønskeligheden af, at alle de til
Brug paa Færøerne nødvendige Blanketter
forfattðs paa det færøske Sprog. Vi har dog
intet at indvende imod, at en Dansker, f.
Eks. en Embedsmand paa Færøerne i sin
Tale og personlige Affattelse af Skrivelser
gør brug af sit Modersmaal, Dansk, som
forstaas af alle Færinger, idet han i hvert
Fald til at begynde med er bedst i Stand til
at præcisere sit Standpunkt og sine Menin-
ger paa Dansk. Vi kan đog ikke undlade at
forudskikke den Bemærkning, at en
Dansker, der tænker paa at bo en kortere
eller længere Tid paa Færøerne, af Hensyn
til Opnaaelsen af den intimeste Kontakt
med det brede Lag af Befolkningen vil gøre
meget klogt i hurtigst muligt ikke blot at
lære at forstaa færøsk Sprog i Tale og Skrift,
men ogsaa det Sprog, som Folket, som han
er sat til at tjene og leve iblandt, gør brug af
i det daglige Liv.“
Fólkaflokkurin hevði sítt egna uppskot,
dagfest 13.3.1946, men hetta uppskot nevndi
ikki málspurningin.
Stjórnin svaraði viðmerkingunum frá
teimum ymisku flokkunum í føroysku
sendinevndini, og varð viðvíkjandi mál-
spurninginum hetta ført fram: „Ved For-
slagets Affattelse er man gaaet ud fra, at de
i Øjeblikket paa Færøerne anvendte Regler
om Skolesprog, Kirkesprog og Retssprog og
Lovsprog fremdeles kan anvendes. Medens
Statstjenestemændene paa Færøerne fortsat
anvender Rigssproget i deres tjenstlige Skri-
velser, har man intet at erindre imod, at de
af Statstjenestemændene udfærdigede Be-
kendtgørelser, Blanketter, Attester o.lign. til
brug for Offentligheden udfærdiges paa
Dansk og Færøsk.“ Endaliga uppskotið frá
stjórnini, sum er dagfest 21.3.1946, er við-
víkjandi málspurningunum soljóðandi:
„Det færøske Sprog anerkendes sammen
med Dansk til Anvendelse i Skole og Kirke,
i Administrationen og som Lov- og Rets-
sprog med de Begrænsninger, som følger af
praktiske Hensyn og Hensynet til Rigets
Enhed.“ Endaliga uppskotið var sostatt
málspurninginum viðvíkjandi einsljóðandi
við uppskotið frá 25.2.1946.
Aftan á fólkaatkvøðuna 14. september
1946 varð løgtingið upployst og nýval út-
skrivað. Aftan á valið beyð danski forsætis-
málaráðharrin til nýggjar samráðingar um
stjórnarstøðu Føroya. Nevndin, sum fekk
málið til viðgerðar, læt álit frá sær, sum varð
framlagt 21.3.1947. Tá ið spurningurin um
umboðan í danska ríkisdegnum var frá, var
nevndin samd um uppskot til tingingar-
grundarlag við donsku stjórnina, og varð tað
einmælt samtykt í løgtinginum. Viðvíkjandi
málspurninginum stendur í uppskotinum:
„Føroyskt mál er høvuðsmál. Tó skal danskt
mál verða lært væl og virðiliga og kann, eins
væl og føroyskt verða nýtt í almennum við-
urskiftum.“ Løgtingið valdi síðan samráð-
ingarnevnd at tingast við stjórnina, og fóru