Fróðskaparrit - 01.01.1989, Qupperneq 96

Fróðskaparrit - 01.01.1989, Qupperneq 96
100 EITT ÍKAST TIL EINA FJØLBROYTTARI MYND ikki at síggjast, tey kunnu peika ella fara móti einum durum, sum ganga inn í hann. Alt tykist annars hava gingið fyri seg í sama rúmi, helst í roykstovu. Stovan verður nevnd sum eitt annað rúm, sum tey skulu fara í - at fáa sær at eta fyrst í 1. akt, og sum húsfrúgvin kemur út úr fyrst í 2. akt. Nógv verður tosa um at fáa sær at eta, matur og mattíðir eru sera týðandi sambind- ingarevni í leikinum. Hetta fær leikararnar inn á pallin og av honum aftur. Mattíðirnar vísa, hvussu tíðin gongur, og tær tykjast vera tað gerandisliga, sum skipar leikin. Tosið um tjóðskaparmál og ást er lagt inn í henda karm. 2. akt endar við lestrinum. I fyrstu akt vórðu ymisk aktuel mál nevnd, og í aðru verða meira persónlig mál løgd fram. Magga og Tróndur hava okkurt saman, Asa hevur avdúkað okkurt fyri Guðruni um ein drong, og lesturin verður lisin. Síðani skulu tey hava tíma at skriva føroyskt, eins og tey avráddu í 1. akt. 3. akt Nú kunđu vit væntað okkum, at teir trupul- leikar, sum hava verið frammi í leikinum, verða loystir. T.d. hvussu fyrsti tímin í før- oyskum gekk, og um tað er runnið saman millum pørini. Høvuðsspurningurin, sum leikurin eitur eftir, er veðrið, og tað batnar so mikið, at Ása og Trónđur fara av stað til Mykines. Aktin kundi byrjað við tí pettinum, har Ólavur situr og kvøður „Øskudólg og sóp- ingarkonu“, meðan hann setur okkurt upp. Tað kundi bent á, at trúloving hevur verið umrødd, men tað er ikki við í handritunum. Flestallir leikararnir eru á pallinum, Ása og Tróndur koma inn úr stovuni, tá ið Ólavur er komin til ørindi „har skal tú fiskin fanga“ í kvæði sínum. Guðrun kemur inn, og Sjúrð- ur sigur „Ja hin rodne“ til eitt orðaskiftið, sum ikki er við. Eitt orðaskifti er um Sig- mund, ið hevur verið inni á gólvinum kvøld- ið fyri. Tað er stutt og er millum tey ungu: Guðrin (skundar sær at sværa) Ja hann vait tað; han vær nýstane her og fregnajist um tað, aisene lovaje hann tæð í giár kvøldi. Fleiri: Hevur Sigmundur veri her... ikki have eg sat han Tey ungo (Ikke have eg sæ hann) Guðrin (bestemt) Jæ men eg havið sæ han. Kanska skal hann hjálpa Ásu og Tróndi at bera oman á støðna, tí tosið er nú mest um avstaðferðina hjá teimum. Veðrið er gott, útróðrarveður, Ólavur er helst húskallur: Húsfrúgvin: Tit atla tikkon til úterórar y morgon Olavor. Langt er syane át sjegverin vár so cirror som hendan morgon. Jegvan tosaje om á bija fólk á færa vi tajmon til Miqenesar holga nón, tá y Tróndor hevur so miglan hu til tá. Tó tiqest mær tá er sajnt á deje, so bar ta til vilde e fejen tej bujjaje til y morq- en áre, táje tá er tujlja sjegva (stojter kaffe o kokar tá). Bóndin heldur eisini tey fara nakað brádliga. Næstu leiðorð bóndans til húsfrúnna eru ógreið, men so er eitt petti, har tosað verður um líkindi og aðrar fyrireikingar: Húsfrúgvin: Ása badn myt, far so o fá tár klájene nior y. Gurin hjolpir tár, icce er long tyin ettor nú er yvir middag. Magga far tú so o sjer tejmon naka áv máte á háva vi sár.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.