Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Side 3

ISLANDS VÁBEN
7
guld og solv, i alt 6 tinkturer. Sondringen mellem de to grupper,
farver og metaller, er af betydning, idet man i henhold til de heral-
diske love principielt aldrig má lægge en figur af metal pá en flade
af metal eller en figur af farve pá en flade af farve, — men derimod
gerne en farvet figur pá en flade af metal eller omvendt —, ligesom
man ejheller má lade en flade af metal stode op til en anden flade af
metal eller lade en flade af farve st0de op til en anden flade af farve,
- metal og farve skal principielt altid veksle.
Jeg skal derhos oplyse, at man i vábenboger og lignende, nár man
ikke har guldfarve eller s0lvfarve til rádighed, i stedet kan benytte
gult eller hvidt, hvilket er sket i det foreliggende tilfælde, sáledes
at man, hvor man ser gult og hvidt, skal forestille sig henholdsvis
guld og solv. Noget tilsvarende gælder for et til et váben svarende
banner, fremstillet af stof. Her vil man ogsá benytte gult og hvidt,
hvor der i vábenet forekommer guld og s0lv.
Da det ovenfor nævnte váben for „kongen af Island“ ikke findes
gengivet andetsteds, má sporgsmálet om forfatterens pálidelighed pá
det her omhandlede omráde blive af væsentlig betydning.
I sá henseende má der henses til, hvorvidt de vábener, han i ovrigt
bringer fra det nordvesteuropæiske og specielt det norske omráde,
stemmer med den dokumentation, der forefindes om disse.
Her ligger det sáledes, at de vábener, han viser for England, Skot-
land, Norge, Man og Irland samt for Orkn-0erne, Cornwall (Richard
af Cornwall, tysk-romersk konge 1257—72) og Wales (Llewellin ap
Griffith, fyrste af Wales 1246—82) alle er korrekte. De findes folio
35 recto (se pl. I) 2. række nr. 3, 5. række nr. 2, 6. række nr. 1 og 3,
7. række nr. 3 samt folio 35 verso (se pl. II) 1. række nr. 1, 7. række
nr. 1 og 2.
Hertil kommer, at hans underretninger har været i forbl0ffende
grad á jour. Ellers havde han ikke kendt den kun kort f0r vábenbog-
ens udarbejdelse stedfundne forandring i Islands statslige status,
som jo er forudsætningen for, at han kan vise et váben for en „konge
af Island“. Og ellers havde han ikke udstyret den norske love med
en 0kse, hvilket han har gjort sável i vábenet for kongen af Norge
som i vábenet for „kongen af Island“. Den indfortes nemlig f0rst
i norske kongesegl i 1280/81, altsá kun fá ár f0r vábenbogen af-
sluttedes.
Det ældste bevarede segl, som viser oksen, stammer f0rst fra 1283,
men en i England bevaret tegning af skjoldet i dette segl (se Sir
Francis Palgrave, The Antient Kalendars and Inventories of the