Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 4

8
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Treasure of H. M. Exchequer, London 1836, vol. I p. 152 XXIV Nor-
weg.) viser, at det har været benyttet pá breve, som Gustav Storm
(i „Norges gamle Vaaben, Farver og Flag“, Videnskabsselskabets
Skrifter, II Historisk-filosofisk Klasse, 1894, N° 1, Kristiania 1895)
daterer til 1280/81, jfr. ogsá Paul Warming: „L’Apparition de la
Hache dans les Armes de Norvége" i „Archivum Heraldicum", 1954
side 38-40.
Der er derfor al grund til at anse forfatteren for pálidelig og endda
særdeles velinformeret for sá vidt angár Nordvesteuropa.
Nár jeg lægger vægt pá, at hans oplysninger om britiske vábener
er korrekte, er det, fordi jeg regner med den mulighed, at han har
fáet oplysningerne om de norske vábener via England. Pá den tid
var der god kontakt mellem Norge og England, ogsá om sp0rgsmál
af den her omhandlede art. Som eksempel herpá kan jeg anf0re, at
Eirik Magnusson (,,Præstehader“) slutter det (pá latin affattede)
brev, hvori han i 1280 underretter den engelske konge Edward I om
sin fars d0d, med f0lgende bemærkning: „ . . . og, fordi dette s0rgelige
tab sá uventet faldt sammen med sendebudenes tilbagerejse, at Vi
ikke har kunnet ná at forsyne Os med et eget segl, sá har Vi fundet
at burde lukke nærværende skrivelse med vor Herre og Faders segl.“
(Efter Th. Rymer og Rob. Sanderson: „Foedera, Conventiones,
Literæ etc.; 1745). Det eget segl, han derefter fik udfærdiget, er i
0vrigt netop det, hvori l0ven for f0rste gang er udstyret med en 0kse.
Wijnbergen-vábenbogen er blevet publiceret af franskmanden Paul
Adam-Even og schweizeren Léon Jéquier i Archives Héraldiques
Suisses i 1951—54. De har heri til de enkelte vábener anf0rt de op-
lysninger, de har kunnet fremskaffe, fyldigst selvf0lgelig for sá vidt
angár vábenerne fra Frankrig og dettes nabolande. Det her omhand-
lede váben har de udlagt som vedr0rende Island, idet de har tilf0jet,
at dette land „f0rer et váben, der er analogt med vábenet for konge-
riget Norge, hvilket land det var underlagt siden 1268“ („Islande,
porte des armes analogues á celles du royaume de Norvége auquel elle
était soumise depuis 1268“). I den ledsagende vábenbeskrivelse -
„Burelé (12) d’argent et d’azur, au chef d’or, au lion de gueules
brochant tenant une hache du méme" - angives 0ksen at have samme
farve som l0ven og dermed at være r0d, hvilket som det vil fremgá
af farvegengivelsen pá pl. II ikke er rigtigt.
Pá grundlag af disse oplysninger og med det forn0dne kendskab
til Islands vábenf0ring gennem tiderne, er jeg dernæst i 1959 gáet