Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 10

10
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Vábenets hovedfelt, skjoldets nederste to trediedele, der bestár
af 12 vekselvis s0lv og blá bjælker, má være et forud for sammen-
sætningen med det gyldne skjoldhoved og loven eksisterende mærke,
det være sig váben, banner eller „landsfarver", „þjóðlitir", og da selv-
fþlgelig for Island. Kun den omstændighed, at et sádant váben var en
forud given ting, har kunnet gþre det tilladeligt - eller blot rimeligt -
over dets þverste bjælke af s0lv at anbringe et skjoldhoved af guld.
Havde man været frit stillet, ville man have ladet den 0verste bjælke
være blá, sáledes at denne farve st0dte mod skjoldhovedets metal,
guld.
Et parallelt tilfælde udg0res af det i 1927 fastsatte váben for den
preussiske provins Sachsen, hvilket váben over et hovedfelt med
gyldne og sorte bjælker har et skjoldhoved af solv, der stþder mod
hovedfeltets 0verste gyldne bjælke, se fig. 2, hvor s0lv er angivet
ved papirets hvide farve, guld ved punktering. Ogsá i dette tilfælde
har man kunnet sammensætte de to vábener pá en máde, som ville
være i strid med de heraldiske farveregler, sáfremt der var tale om
nyskabelse af eet samlet váben, men som er tilladelig, fordi der er
tale om en sammensætning af to forud eksisterende vábener, som
selvfolgelig kan bevare de tinkturer, de havde forud for denne.
Jeg er selvf0lgelig bekendt med, at skjoldhovedet f. eks. i Fran-
krig i h0jere grad end f. eks. i Tyskland er blevet betragtet som
uafhængigt i forhold til den 0vrige del af skjoldet for sá vidt angár
anvendelsen af farvereglerne. Dette er at forstá sáledes, at medens
man i Frankrig frit - d. v. s. uden nogen speciel motivering - kan
give skjoldhovedet en tinktur, der kolliderer med hovedfeltets tinktur
i strid med farvereglerne, kan man i Tyskland principielt kun g0re
noget sádant, nár en særlig motivering foreligger, sásom at der er
tale om to i forvejen eksisterende vábener.
I et tilfælde som det her foreliggende b0r man, uden hensyn til,
livilken af de anf0rte betragtningsmáder der kan have været anlagt,
unders0ge, hvad grunden kan være til, at farvereglerne er blevet
brudt, nár de rent teknisk tilsyneladende lige sá let kunne have været
overholdt.
For sá vidt angár Wijnbergen-vábenbogens váben for „kongen
af Island“ kunne det i0vrigt synes, ikke at have været n0dvendigt
med det foreliggende brud pá farvelovene, idet man jo kunne have
undladt at vende det norske vábens tinkturer om, altsá have ladet
skjoldhovedet være rodt og l0ven guld.
Her giver Wijnbergen-vábenbogens váben for „kongen af Island“