Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 12

12
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Wijnbergen-vábenbogen, som f0rst er afsluttet, efter at Eirik
Magnusson har f0jet en 0kse (og en krone) til l0ven i det norske
váben, viser for Norges vedkommende en guld love pá r0d bund, men
for sá vidt angár vábenet for „kongen af Island“, som má være dan-
net i tiden for Eirik Magnusson, nemlig enten i 1258, da Gissur
Thorvaldsson indsattes som jarl i Island, eller i tilknytning til be-
givenhederne i 1262—64, da den norske konge bliver konge over Is-
land, viser den en r0d love pá guld bund („forkortet“ til et skjold-
hoved). Dette kan bero pá, at ogsá det norske váben forud for Eirik
Magnusson har vist en rod I0ve i guld felt, sáledes at vábenet for „kon-
gen af Island“ er dannet ved sammensætning af et af s0lv og blát stri-
bet váben (eller banner) for Island og det norske váben, sáledes som
det pá det págældende tidspunkt simpelthen har været, nemlig en r0d
love pá guld bund, og altsá uden, at der er foretaget nogen omvending
af det sidstes tinkturer. Netop fordi der i sá fald har været tale om
de to vábeners originale tinkturer, har man været berettiget til at
lade dem st0de sammen pá en máde, der ellers ville stride mod de
heraldiske regler. Og er der ikke foretaget nogen omvending af
tinkturerne i det norske kongeváben, er der heller ikke tale om
nogen dobbelt brisure i det islandske. Forklaringen pá, at Wijn-
bergen-vábenbogens forfatter viser een tingéring for det norske
kongeváben og en anden for de tilsvarende dele af det islandske, kan
simpelthen være den enkle, at det norske váben, da det her omhand-
lede islandske kongeváben blev dannet — i 1258 eller i 1262-64 —,
faktisk havde den ene tingéring (r0d love i guld felt), men inden
han sluttede sit arbejde — efter 1280 — havde fáet den anden tin-
géring (guld love i r0dt felt). Der var jo ikke ved dannelsen af
vábenet for „kongen af Island“ brug for nogen dobbelt brisering
til adskillelse af dette fra det norske og det eventuelle islandske váben,
og som skulle bestá i, at man báde indsatte striberne og vendte det
norske vábens farver om (se dog nedenfor min bemærkning om, at
dette sidste evt. kan have været nodvendigt for at undgá, at det
samlede váben fik karakter af et underordnet provinsváben ved, at
det norske váben indsattes med uændrede farver). Allerede ved sin
sammensatte karakter adskiller dette váben sig jo tilstrækkeligt
sável fra det rene norske váben pá den ene side som fra et eventuelt
forud eksisterende islandsk (alene bestáende af de 12 s0lv og
blá bjælker) pá den anden side, sáledes at en yderligere forskel
(brisure) ved ændring af tinkturer er overfl0dig. Havde det norske
kongeváben allerede pá tidspunktet for dannelsen af vábenet for