Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Side 17

ISLANDS VABEN
17
hoved. Et sádant forekommer i et af de ældste private norske vá-
bener, nemlig i Bjarne Audunss0ns segl, benyttet fra 1308 til 1320.
At den til skjoldhovedet horende figur, I0ven, er trukket ned over
hele skjoldet, kan vel være usædvanligt, men det er pá den anden
side indlysende, at man, om man havde begrænset dens plads til
skjoldhovedet, mátte have gjort den alt for lille til i optisk henseende
at tjene sit formál. At afvise vábenet for „kongen af Island“ som et
fantasiprodukt alene af denne grund finder jeg ikke anledning til.
Blandt andet ved man jo, at I0ven med 0ksen ikke er noget fantasipro-
dukt. Selv om man ville regne med den mulighed, at vábenet for „kon-
gen af Island“ skulle være en konstruktion af vábenbogens forfatter,
der er blevet bekendt med de stedfundne forandringer i Islands
status, má man alligevel have lov at antage, at de elementer, hvoraf
han har sammensat det, det islandske bjælkeváben og det norske l0ve-
váben, har været forud givne realiteter. En anden mulighed er, at ogsá
det sammensatte váben er ægte, men at I0ven kun har skullet stá i
skjoldhovedet, selv om dette er lidet sandsynligt, da den derved vil
blive alt for lille i forhold til det samlede váben. Ved en misforstáelse
af en skriftlig beskrivelse af dette váben, f. eks. fordi den ikke har
været ledsaget af en forklarende tegning, skulle vábenbogens for-
fatter, eller tegner, da i overensstemmelse med sin heraldiske stil-
fornemmelse havde trukket den ned over hele skjoldet. Et sádant
ftioment alene er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at anfægte ægt'
heden af et af de nævnte bestanddele — et islandsk og et norsk
váben — sammensat váben, — og endnu mindre af de págældende
bestanddele selv.
Pá en hertil svarende máde har han i 0vrigt misforstáet smá-
figurerne i det danske váben og tegnet dem som sivgrupper i stedet
for som hjerteformede figurer, ábenbart i henhold til en skriftlig
beskrivelse, lydende pá „soblade". Pá hans tid var „s0bladet“ ukendt
1 fransk heraldik som en hjerteformet figur, idet man som en sádan
kun kendte det egentlige hjerte. En ledsagende tegning har áben-
bart manglet til at orientere ham om, at de „s0blade“, som ledsager
skjold. Til den nævnte æt horte blandt andet den ber0mte svenske Birger Jarl,
s°m levede, da Gissur Thorvaldsson blev indsat som jarl over Island.
Efter „Des Conrad Gi-iinenberg, Ritters und Burgers zu Costenz, Wappenpuch",
afsluttet formentlig 1U83.
fntendent Uno Lindgren, Stockholm, takkes for velvilligst at have stillet klich-
een til r&dighed.
2