Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 18

18
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Fig. 4. Kong Eirik Magnussons forste storsegl, kendt fra 1283; feltet er str0et
med roser, formentlig for at angive, at dette skal være rodt,.
Efter fotografi af eksemplaret af marts 1285, der beror i Lúbecks Staatsarchiv.
Tegningen efter Chr. Brinchmann ,,Norske Kongesigiller og andre Fyrstesigiller
fra Middelalderen“, Kristiania 1924, planche VII.
I0verne i det danske váben, er hjerteformede. Han har da ikke vidst
bedre end at tegne beskrivelsens „soblade" som sivgrupper, men netop
derved har han leveret et bevis for, at der i beskrivelsen má have
stáet „soblade" og ikke hjerter, idet han i sidstnævnte tilfælde selv-
f0lgelig havde tegnet hjerter. Han har herved pá værdifuld máde
suppleret rækken af beviser for, at de hjerteformede smáfigurer,
der ledsager loverne i det danske váben, er „s0blade“ og ikke hjerter.
Wijnbergen-vábenbogens danske váben findes pá folio 35 recto, 4
rk., nr. 1. Eksemplet har interesse ikke alene for Danmarks váben,
idet det indirekte oplyser noget om forfatterens fremgangsmáder ved
indhentning af oplysninger om vábener og eventuelt tillige om hans
videregivelse af disse til sin tegner.
Det, der i særlig grad má være af interesse for Island i forbindelse
med vábenet for „kongen af Island“, er dog det gamle mærke for
Island selv, som kan antages at indgá deri, de hvide (s0lv) og blá
striber (bjælker) i skjoldets hovedfelt under skjoldhovedet.
Denne min hypotese har jeg i kort form præsenteret i Det Inter-
nationale Heraldiske Akademis Tidsskrift, Archivum Heraldicum,
nr. 1/1968.’ Jeg har derefter i et blandt andet af Norsk Vápenring
arrangeret foredrag i Oslo i marts 1969 præsenteret den i Norge.