Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Síða 21

ISLANDS VÁBEN
21
Fi-O- 6. Kong Valdemar Atterdags Rettertingssegl kendt fra 1356 til 1365. Det
har formentlig været hensigten at angive Danebrogs rode felter ved den foretagne
str0ning med roser, medens flagets hvide kors - der i et tilsvarende vábenskjold,
s°ni her, skal være af s0lv - er gengivet ved „damascering“ med et rankemonster.
Rfter Dr. Henry Petersen og A. Thiset, „Danske Kongelige Sigiller samt S0n-
dvrjydsfcg Hertugers og andre til Danmark knyttede Fyrsters Sigiller 1085-1559“,
Kflbenhavn 1917.
1262—64. Disse tidspunkter ligger jo forud for Erik Magnussons til-
f0jelse af 0ksen til loven i det norske váben. Nár man sá har givet en
0kse til l0ven i det norske váben, i 1280/81, har man ogsá givet en
0kse til l0ven i vábenet for „kongen af Island“.
Det er imidlertid ikke sikkert, at udviklingen har været den her
skitserede. Man má regne med den mulighed, at det netop har været
Ved dannelsen af det her omhandlede váben for „kongen af Island“,
at man forste gang f0jede en 0kse til I0ven, og at l0ven i Islands-
kongens váben sáledes har haft 0kse fra f0rst af og eventuelt f0r
Wen i den norske konges váben.
0ksen er jo begge steder blevet tilf0jet som et symbol for Skt.
01av, og i en situation, hvor kongen af Norge skulle være konge af
et andet land, kan han netop have f0lt behov for at stotte sig til
helgenkongen og har gjort dette ved at indf0je dennes helgenattribut,
°ksen, i det váben, han ved denne lejlighed lod udf0re.
Hallvard Trætteberg oplyser, at et islandsk lagmannssegl fra sá
Kent som 1497 indeholder Skt. Olavs billede, „noe, som kan tenkes
n være gammel arv“.
Hallvard Trætteberg refererer en af de hypoteser, jeg liar fremsat,
nenilig at striberne (bjælkerne) skulle stamme fra den jarlefane,