Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 25

ISLANDS VÁBEN
25
ligt, at forskellige linier af samme slægt f0rte helt eller delvis for-
skellige vábener, og Henry Petersens formodning om, at fuglen skulle
være „en senere Tilsætning“, har sáledes savnet tilstrækkeligt grund-
iag. Da de nævnte pá muren mindede personer ingen segl har efter-
ladt sig, kan hans pástand ikke dokumenteres, og den har i 0vrigt
efter min mening haft al sandsynlighed imod sig, bl. a. nár henses til
fuglens stilisering.
Hans Toll har beskæftiget sig med problemet vedr0rende for-
skellige slægtsliniers vaklen mellem vábener udsmykket med rent
geometriske figurer, sákaldte „heroldsbilleder", og sádanne, der ud-
smykkedes med sákaldte „vábenbilleder“, specielt vábendyr, samt
med visse liniers kombination af disse to former. Han har fremhævet
de her nævnte vábener fra skjoldefrisen i Sor0 kirke som et eksempel
Pá det sidste princip, og har altsá forudsat det komplette vábens
®egthed, se Hans Toll: De áldsta svenska konungavapenbilderna och
>,tre-kroner-vapnet“, Stockholm 1919, p. 31-34.
I den af det danske Nationalmuseum i 1961 udgivne bog „Sor0
Kirke“ (pag. 26-27) n0jes L. Balslev da ogsá med om den págældende
vábenfigur, jagtfalken, at sige, at den har været tillagt de págæld-
ende „pá den tid, da frisen blev malet“, hvori ligger, at han ikke har
anset den for „en senere Tilsætning“.
Por definitivt at fá klarlagt, om falken er „en senere Tilsætning“
eller ej, har jeg til brug for denne min udredning vedr0rende Islands
vaben formáet det danske Nationalmuseum til at lade foretage en
egentlig videnskabelig unders0gelse. Denne er blevet overdraget kon-
servator Mogens Larsen, Nationalmuseets Farvekonservering. Dens
i'esultat er, at báde falken og den stribede bund er oprindelige og
Fig.10. Jemtelands landssegl,SIGILLVM
COMMVNITATIS DE IEMTHALAN-
DIA, formentlig fra slutningen af 1200-
tallet.
Efter fotografi af gipsafst0bning i det
norske rigsarkiv.