Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Blaðsíða 26

26
ÁRBÖK FORNLEIFAFÉLAGSINS
samtidige og vábenet altsá ægte i sin helhed. Jeg henviser til Mogens
Larsens som bilag 3 aftrykte indberetning. Falken er sáledes ikke
— som af Henry Petersen i hans ovennævnte artikel pástáet — „en
senere Tilsætning“, og et váben med dyr lagt pá stribet skjold var
sáledes ikke ukendt i dansk heraldik 1200—1400. Et sádant váben
kendes altsá oven i k0bet netop fra samme periode som Islandsvábenet
i Wijnbergen-vábenbogen, 1200-tallets sidste halvdel.
I denne forbindelse má der endvidere peges pá, at den svenske
Birger Jarl, der d0de i 1266, og altsá levede, da Island antog den
norske konge som sin konge, f0rte et váben, der indeholdt et dyr -
en I0ve — lagt pá en blá (s0bladstr0et) skjoldbund med 3 skrá-
bjælker af s0lv. Bunden med bjælkerne udg0r for sá vidt i alt 7
striber. Dette hans váben kendes blandt andet fra hans kontrasegl
af 1253, se figur 9, gengivet efter H. Fleetwood, „Svenska Medel-
tida Kungasigill", Stockholm 1936, I. del, side 36 ff., fig. 32. Vel er
der herved ikke tale om ganske det samme forhold som i Islands-
vábenet og i det ovenfor omtalte váben fra skjoldefrisen i Sor0 kirke,
hvor afstribningen begynder med den ene tinktur og slutter med
den anden, men denne forskel forekommer mig i den her omhandlede
henseende mindre væsentlig, idet der bl. a. i segl ofte ses vaklen pá
dette punkt. Birger Jarls váben kan endog tænkes at have inspireret
til udformningen af Gissurs jarleváben. Til Birger Jarls æt, Folk-
ungeætten, h0rte blandt andet Magnus Eriksson (Smek), konge af
Norge 1319-1355 og Hákon VI, konge af Norge 1344—1380. Magnus
Smek f0rte i sit majestætssegl Folkungevábenet og i det tilsvarende
kontrasegl det norske kongeváben med den 0ksebærende l0ve, (Chr.
Brinchmann, „Norske Kongesigiller og andre Fyrstesigiller fra
Middelalderen“, Kristiania 1924, pl. XV 1. og 2.). Folkungevábenet
ses ogsá i nærværende artikels fig. 3 som nr. 2 i 0verste række under
titelen „alt Schweden“.
Hallvard Trætteberg udtaler i 0vrigt, at man kunne vente, at Island
har haft et eget váben, da ikke blot Orkn-0erne og Man havde váben,
men ogsá Jemteland og Fær0erne. Fær0ernes landssegl med vædderen,
se fig. 11, er dog formentlig f0rst fra 1300-tallet. Angáende Jemte-
lands váben se fig. 10. Det sidstnævnte váben kan være omtrent
samtidigt med vábenet for „kongen af Island“. Det er dannet ved at
brisere det norske váben ved hjælp af en bort, (der er belagt med
nogle smáfigurer).
Hallvard Trætteberg siger endvidere, at han ikke tor tage noget
standpunkt til „denne interessante teori“ (min hypotese om, at bjæl-