Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Side 31

ISLANDS VABEN
31
sammensætning, men netop fordi vábenbogens forfatter som tid-
ligere bemærket tydeligvis er en hojt kvalificeret fagmand, betragter
jeg ogsá dette forhold som et indicium for vábenets ægthed. Han
har máttet affinde sig med at gengive det, som det er vist i váben-
bogen, fordi sádan skulle det if0lge hans oplysninger se ud.
0ksens - eventuelle - fremtræden i to tinkturer frembyder -
hvis den skal tages for en realitet - ligeledes en uheldig komplicering
af det samlede vábenbillede, men pá dette punkt er gengivelsen i
vábenbogen máske ikke i overensstemmelse med det originale váben
(eller banner), idet 0ksen heri kan have været sá kortskaftet og holdt
sá h0jt, at den ikke har raget ned i hovedfeltet og kun har været
blá. Den eventuelle anden tinktur, guld, for 0kseskaftets eventuelle
fortsættelse fra l0vens nederste forpote til den pverste bagpote er
i 0vrigt, som foran anf0rt, máske kun udtryk for en beskadigelse
eller en rettelse.
Nár den norske konge skulle overrække en jarl en fane, var det
vel naturligt at vente, at den alene havde den norske konges váben-
farver, r0dt og guld, i en fane gengivet ved rodt og gult. Nár fanen,
der helt eller delvis má have svaret til vábenet i Wijnbergen-váben-
bogen, uanset dette i det her omhandlede tilfælde har indeholdt
farverne hvidt og blát, tyder det pá, at der forinden má have eksis-
teret en fane og/eller et váben med disse farver for Island eller en
stærk tradition om, at hvidt og blát var Islands gamle farver eller
„landsfarver" eller ,,nationalfarver“ — „þjóðlitir".
Vábenet fremtræder som sammensat af 2 bestanddele, 1. de hvide-
og-blá striber samt 2. det 0vrige.
Hvornár er disse dele blevet sat sammen og for hvem har vábenet
skullet gælde?
I sá henseende skal det bemærkes, at vábenbogens betegnelse
„roi“ = konge, ikke n0dvendigvis behover vise hen til den egent-
Hge konge, kongen af Norge, der tillige blev konge af Island. Váben-
bogen bruger ogsá betegnelsen „roi“ i tilfælde, hvor der tydeligvis
kun er tale om en person, der pá en konges vegne udþver dennes
oiyndighed, f. eks. en jarl. Sáledes viser vábenbogen et váben for
„le Roy dorqnie“ = kongen af Orkn-0erne, der má antages at gælde
for jarlen over disse 0er og ikke for den norske konge som konge
over disse 0er.
Dette vil sige, at det omhandlede váben for „kongen af Island“
i henhold til vábenbogens sprogbrug lige sá vel kan være — i sin hel-
hed — et váben tildelt Gissur Jarl i 1258, eventuelt i form af en