Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Side 33

ISLANDS VÁBEN
33
konges vegne, og at han tilb0d 0en kongens fred. Dertil var et mærke
alene bestáende af de 12 striber ikke tilstrækkeligt. Jarlens mærke
mátte indeholde noget, der tydeligt henviste til den norske konge.
Dette kunne kun I0ven g0re. Imidlertid skulle „merki“ ogsá vise dels
at tilbuddet om fred var rettet til Island, dels at Islands love skulle
respekteres. Dette kunne loven alene ikke g0re. Sáfremt striberne
har skullet tilfoje „merki“ de sidstnævnte betydninger — hvad man
formentlig má regne med — har de været bedst egnede, hvis de pá
Island var kendt som et gammelt mærke for landet eller som dettes
landsfarver. Dette giver anledning til at formode, at striberne har
udgjort noget sádant og altsá gár tilbage til fristatstiden.
Af de ovenfor angivne to mulige udviklingsforl0b er det sáledes
det andet, som jeg anser for det sandsynligste.
Hallvard Trætteberg har forudsat, at jeg alene regnede med den
mulighed, at jarlemærket bestod af striberne og kun af disse. Det
gor jeg sáledes ikke. Jeg har regnet med begge muligheder og anser
det altsá for det sandsynligste, at jarlebanneret og/eller vábenet
(,,merki“) simpelthen har svaret til det váben, som vábenbogen til-
lægger „le Roi dillande".
Den sidstnævnte titel har da for sá vidt angár ordet „roi“ (konge)
samme betydning, som vábenbogen lader den have for Orkn-0ernes
vedkommende, nemlig den person, der ■— som jarl — ud0ver kongens
myndighed pá dennes vegne.
Det er f0rst, nár man g0r sig klart, at „le Roi dillande" ikke ude-
lukkende beh0ver betyde selve den norske konge, som blev konge af
Island, men lige sá vel hans jarl, at der ábnes mulighed for antagelsen
af det andet af de ovenfor anforte mulige udviklingsforl0b for
vábenets komposition, det, som jeg anser for det sandsynligste. Jeg
har peget pá denne udvidede betydning af ordet „roi“ allerede i
nærværende artikels f0rste afsnit.
Jeg har ogsá overvejet den mulighed, at det stribede felt kan
have svaret til Gissur Thorvaldssons personlige váben. Han var jo
blevet optaget i den norske konges hird, og i hvert fald fra 1277
skulle alle hirdmænd have „skjold og hjælm“, d. v. s. arveligt váben-
skjold. Han havde yderligere i flere ár været skutilsvend eller bord-
svend. Jeg finder det imidlertid ikke sandsynligt, at man skulle
have kombineret Norges love og eventuelt tillige Sankt Olavs oph0jede
symbol med et privat váben. Men man má selvf0lgelig pá den anden
side erindre, at Skt. Olavs 0kse muligvis ikke indgik i det sammen-
satte váben ved dettes oprindelige sammensætning i 1258 (eller
3