Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 34

34
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
1262-64) samt, at Gissur var af meget fornem byrd, sáledes at man
máske ikke har fundet det stodende at sammensætte den norske
kongel0ve — uden 0ksen — med hans váben. Det skal i denne for-
bindelse pápeges, at A. Thiset i en artikel betitlet „Vaabenmærkerne
for Island, Fær0erne og Kolonierne“ i Aarb0ger for Nordisk Old-
kyndighed og Historie 1914, p. 177-194, har oplyst, at man pá Island,
i forbindelse med indfprelsen af falken som vábenmærke for Island
i stedet for den kronede klipfisk, har fortalt ham, at falken skulle
være „Loptur Jarls“ váben. Som Thiset selv dokumenterer i den pá-
gældende artikel, kan dette ikke passe. Den págældende Loptur var
ikke jarl, men derimod den 1432 afd0de hovding og digter Loptr
Guttormsson hinn ríki, og hans segl viser ingen falk, men en orm
svarende til hans faders og farfaders navne, Guttorm Ormsson og
Orm Snorrason. Men hvad der har interesse i denne forbindelse er,
at man vidste at fortælle Thiset om et gammelt váben for en islandsk
jarl, og da Island aldrig har haft nogen anden jarl end Gissur Thor-
valdsson, bliver sp0rgsmálet, om den udtalelse, Thiset har refereret
om et jarleváben for Island — som altsá forkert har været tillagt
en Loptr — er udtryk for en árhundreder gammel ved overlevering
bevaret erindring om, at der har eksisteret et islandsk jarleváben,
der jo da kun kan have været fort af Gissur. Dette beh0ver imidler-
tid ikke indicere, at dette har været identisk med hans personlige
váben, eller at sidstnævnte váben indgik i det.
Et banner af et indhold svarende til det her omhandlede váben
for „kongen af Island“ i Wijnbergen-vábenbogen har ikke været
væsentlig mere kompliceret og dermed mindre sandsynligt end Jemte-
lands af Hallvard Trætteberg i slutningen af hans oftnævnte artikel
(bilag 2) omtalte banner, som man má forudsætte, har svaret til ind-
holdet af det i dettes skjold viste segl, se fig. 10.
Om man mátte finde det usandsynligt, at der engang skulle have
eksisteret et banner eller en tradition om særlige landsfarver for
Island, blot fordi noget sádant ikke hidtil har været kendt og stadig
ikke kendes fra anden side end gennem det omhandlede váben i váben-
bogen, da er det tankevækkende at g0re sig klart, at uanset at Jemte-
lands banner i anledning af kong Frederiks hylding blev frembáret
af Jemtelændingene sá sent som i 1528, er der i dag ingen, der ved,
hvilke farver, det har haft.
Indtil kongefællesskabet med Norge havde Island kun en lovgiv-
ende og en d0mmende magt, men ikke en udovende magt, og det
kan derfor være vanskeligt at se, hvilken myndighed der kan have