Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 36

86
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Segel“ i Marine-Rundschau 1926, p. 525-529, anf0rt nogle saga-
steder, hvori blandt andet stribede sejl nævnes, sáledes Heimskringla
II, kap. 123, og Flatpbogens kap. 170, begge Olav den Helliges Saga.
De nævnte steder berettes der om, at sejlet pá Asbjorn Selsbanes
skib var stribet, „stafat med uende“.
Hárek fra Tjottas sejl er beskrevet pá forskellig máde i forskellige
versioner af Olav den Helliges saga.
I Den Legendariske Saga om Olav den Hellige, kap. 61 i udgaven
af 1922, stár der blot, at Háreks sejl, der var hvidt som sne, var
stribet igennem, „stafat i giægnum".
I Den Ældste Saga om Olav den Hellige, stár der det tilsvarende
sted, at sejlet, der var hvidt som sne, var stribet med r0dt, „stafat
raudum vendi“.
Og i Den Store Saga om Olav den Hellige, kap. 150, stár der, at
sejlet, der var hvidt som sne, var stribet med r0de og blá striber,
„stafat rauðu ok blá með vendi“.
I Heimskringla II, kap. 158, er Háreks sejl beskrevet pá samme
máde som i Den Store Saga.
I Egils Saga, kap. 17, berettes der om, hvorledes Þórólfr, Egil
Skallagrimssons farbroder, i Norge udstyrer et til sejlads pá Eng-
land bestemt handelsskib med et sejl, der er stribet i blát og rodt,
„stafat með vendi blám ok rauðum".
Man má imidlertid for det f0rste betænke, at afstribninger som
de nævnte, hvis de overhovedet er forekommet og ikke blot er digter-
iske páfund, máske kun har været tilfældig valgt udsmykning, som
ikke beh0ver at have indiceret noget om, hvem der ejede skibet eller
lignende. Og dernæst er det jo muligt, at der kun er tale om digter-
iske páfund, hvilket dog ikke udelukker, at de kan have interesse for
det, der er denne artikels hovedemne.
De anforte sagasteder omhandler ganske vist begivenheder, der
ligger forud for den heraldiske periode, hvis særlige skikke f0rst
kan antages at have náet Norden omkring 1150, men de siger máske
— selv om de mátte være digteriske páfund — noget om, hvilke
skikke, der var rádende pá nedskrivningstiden, og netop i sá fald n0d-
sages man til at overveje, om en afstribning af visse islandske skibes
sejl kan have udgjort en inspiration — blandt andre — til at kom-
ponere et vábenfelt, der skulle referere til Island, sáledes som det
ses i Wijnbergen-vábenbogen.
Jeg gentager, at det anf0rte er medtaget, for ikke at have ladet
noget omráde uunders0gt, men i 0vrigt med al mulig reservation.