Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Síða 39

ISLANDS VÁBEN
39
pæle ikke er noget særsyn. Jeg henviser sáledes til Aragoniens váben
i guld og r0dt og til Ungarns i s0lv og r0dt, jfr. Wijnbergen-váben-
bogen, folio 35 recto 2. rk. nr. 2 (se pl. I) og folio 35 verso 7. rk. nr. 3
(se pl. II).
Og som eksempel pá et váben, hvori hovedfeltet bestár af striber,
kan anf0res U.S.A.’s tidligere omtalte váben.
Wijnbergen-vábenbogens váben for „kongen af Island“ er over-
ordentligt interessant, men det interressanteste ved det er dog for-
mentlig det stribede vábenfelt, som indgár deri, og som muligvis er
et over 700 ár gammelt mærke for Island.
BILAG 1
Kongevábenerne i Wijnbergen-vábenbogen
Udlægningen af disses titler bygger i alt væsentligt pá, hvad Paul Adam-Even
(Frankrig) og Léon Jéquier (Schweiz) har fremfort i forbindelse med deres ud-
giveise af vábenbogen i Archives Héraldiques Suisses 1951—54. De har heri ud-
givet den under titlen: Un Armorial Francais du XlIIe Siécle, L’ARMORIAL
WIJNBERGEN.
Udgiverne har nummereret vábenerne fortlobende. Da dens 1. del indeholder 256
vábener og dens 2. del 1.000 vábener foran kongevábenerne, af hvilke der er 56, har
disse fáet numrene 1257 til 1312 inklusive med vábenet for kongen af Island som
nr. 1306. Disse numre er nedenfor anfort i parentes.
Det bor haves i erindring, at vábenbogen er udfort i tiden fra ca. 1265 til ca
1285 og altsá i slutningen af korstogstiden, i hvilken der pá Balkan-halvoen, i
Lilleasien og Palæstina m. v. var blevet etableret en række korsfarerstater, som
dog kun eksisterede endnu en kort tid herefter. Kristne stater havde endvidere
foretaget fremstod mod byer og stater pá Nordafrikas kyst fra Algeriet i vest
til Ægypten i ost, — f. eks. fra Frankrig mod Tunis i 1270 —, og pá samme máde
som den danske konge pá grund af tilsvarende fremstod i 0stersoomrádet antog
titlen rex sclavorum eller vandalorum, pá dansk „de Venders", kan kristne fyrster
pá grundlag af fremstod i Middelhavsomrádet have antaget og tildelt titler som
konge af Tunis, Bougie, Afrika o. lign. og ladet udforme dertil svarende vábener.
Vábenbogens forfatter er jo fransk og har derfor haft et forstehánds kendskab til
sádanne forhold, f. eks. er togtet imod Tunis foretaget, mens han arbejdede med
vábenbogen.
Pá den anden side stod pá den tid araberne i betydelige dele af det nuværende
Spanien og Portugal. Forholdet mellem de arabiske og kristne fyrster var mellem
kamphandlingerne ofte særdeles formelt, og ligesom de vendiske fyrster hyldede
Valdemar den Store og flere senere danske konger, har f. eks. den arabiske hersker
i Granada hyldet den spanske konge af Leon og Kastilien.
I ovrigt er at bemærke, at titlerne stár over vábenerne, sá hojt at de íor sá
vidt angár vábenerne i 2. og folgende rækker stár pá hojde med vábenerne i ræk-
ken ovenover.
FOI.IO 35 RECTO
0verst til venstre: Ce sont tous roys = det er lutter (alle) konger.