Saga - 1960, Síða 157

ÁLITSGERÐ PÁLS MELSTEDS 5. FEBR. 1849
149
skal jeg endnu tillade mig at beröre, det nemlig, om man
til det nye Althing skal beholde de nu stedfindende
Kongevalg eller ikke. Efter min Mening vil det være be-
tænkeligt at Regjeringen opgiver dem, især af den Grund,
at Althinget derved kan sikkres den Intelligents og Ar-
beidsdygtighed, som det vil være meget usikkert om Folke-
valgene ville bringe ind deri, især hvis Medlemmemes
Antal ikke bliver foröget; thi saalænge hvert Valgdistrikt
i Landet kun har 1 Repræsentant at vælge, vil der paa
mange, maaskee paa de fleste Steder være en overveiende
Tilböielighed til at vælge Bönder til Althingsmænd.
At forfatte en for Island brugbar Lov, hvorefter Folke-
valg af de 7 Medlemmer, der ifölge §§ 23 og 42 i Valg-
lovudkastet skulle give Möde paa den danske Rigsdag,
maa jeg ansee næsten som umuligt. Jeg har i denne Hen-
seende Erfaring at stötte mig til. Den Forsamling af
islandske Embedsmænd, som i Aaret 1839 sammentraadte
i Reykjavík under Forsæde af den nuværende Justits-
minister, fik Befaling af Kong Frederik den 6te, at
gjöre Udkast til en Valganordning for Island, hvorefter
Folkevalg af Deputerede til den roeskildske Stænder-
forsamling skulde foregaae. Uagtet denne Forsamling
bestod af Landets indsigtsfuldeste og dygtigste Mænd,
og uagtet den havde den bedste Villie til at efterkomme
Kongens Bud, og i den Henseende anstrængte al sin Efter-
tanke, maatte den dog erkjende, at det Udkast, den kunde
bringe istand, var saa upraktisk og ufuldkomment, at den
eenstemmigen fraraadede Regjeringen at sætte det i Virk-
somhed; hvorimod den tilraadede at Kongen skulde ved-
blive at udnævne de Medlemmer, der paa Islands Vegne
skulde indtræde i den ovennævnte Stænderforsamling,
hvilket blev bifaldet af Regjeringen, efterat ogsaa den
havde overbeviist sig om Ubrugbarheden af det til den
indsendte Valglovudkast, og formodentlig ogsaa indseet
Umuligheden af, at tilveiebringe at andet bedre.
Et lignende Udfald vil efter min Overbevisning et for-