Saga - 1960, Side 160

152
ÁLITSGJÖRÐ og tillögur um stjórn íslands
Sprog, dog ville være istand til deri at holde saadanne Fore-
drag, som ved Klarhed og Kraft ville kunne indvirke paa
den danske Rigsdags Beslutninger.
f/. Skulde den Bestemmelse, der indeholdes i Grundlovs-
Udkastets §. 36, at Medlemmerne til Landsthinget ingen
Diæter skulde erholde, blive vedtaget af Rigsforsamling-
en og sanctioneret af Hans Maiestæt Kongen, vil dette
blive en ny Hindring for Islands Repræsentation i den
nævnte Afdeling af Rigsdagen; thi der gives ingen Is-
lænder, hvis Formuesforfatning tillader ham under den
nævnte Betingelse at modtage Valg til Landsthinget, og
Islænderne ville vist ikke indlade sig paa nogen private
Sammenskud til Indemnisation for Vedkommende i denne
Henseende.
g/. Næsten den hele Island vedkommende legislative
Virksomhed, der vil tilfalde Folkerepræsentationen, er
af den Beskaffenhed, at den, som særegen for Island, maa
henhöre under Althinget og ikke under Rigsdagen. Her-
hen maa först henregnes alle de reent islandske Sager,
saasom Landbolovgivningen, Forstrandsretten, Jagtretten,
Skattelovgivninger, Communalvæsenet m. m. Dernæst
maa hertil henhöres alle de almindelige Anomdinger for
Danmark, som henhöre til Civilretten, Criminalretten og
Processen; thi det vil, med Hensyn til denne Deel af
Lovgivningen aabenbart være det rigtigste, he,refter at
fölge den Fremgangsmaade, som i den senere Tid er
bleven brugt, nemlig at sende de for Danmark udkomne
almindelige Anordninger op til Island, og lade Althinget
foreslaae eller vedtage, hvilke af dem, og med hvad Modi-
fikationer de skulle gjöres gjeldende sammesteds. Paa
denne Maade vil Island, uden at holde Repræsentanter
paa Rigsdagen, kunne nyde godt af de större legislative
Indsigter, som Danmark besidder, og paa denne Maade
vil den her omhandlede Deel af den islandske Lovgivning
hensigtsmæssigst kunne uddannes til den störst mulige