Saga - 1960, Síða 161

ÁLITSGERÐ PÁLS MELSTEDS 5. FEBR. 1849
153
Fuldkommenhed, hvorimod det intet vil bidrage dertil,
at islandske Deputerede have nogen Deel i disse Lovs
förste Tilblivelse eller ere tilstede ved deres Affattelse
eller Vedtagelse paa Rigsdagen.
Ifölge det saaledes Anförte kan jeg ikke skjönne rett-
ere end at de Lovgivningssager, som ere reent fælles for
Danmark og Island, og derfor skulde kunne afgjöres paa
Rigsdagen uden at forelægges Althinget, ville være meget
faa; thi Sagen angaaende Reguleringen af Tolden — naar
Handelen bliver givet fri paa Island — kan det ikke
være, da den ikke maa afgjöres efter finantsielle Grunde,
men efter Hensynet til Islands commercielle Tarv; og
Sagen om Islands Finantser kan det neppe heller blive,
da hele det islandske Skatte- og Afgiftsvæsen eller Ind-
tægtsbudgettet vil komme til at höre under Althingets
Ressort, og som Fölge deraf, Udgiftsbudgettet da ei
heller godt vil kunne unddrages dets Virkekreds.
Af de anförte Grunde — hvilke, som lettelig vil ind-
sees, for den allerstörste Deel ere særegne for Island,
og aldeles uanvendelige paa Slesvig — forekommer det
mig at være klart, at Ideen om Islands Repræsentation
paa den danske Rigsdag, saaledes som den er foreslaaet
i Udkastet til Valgloven, aldeles maa opgives.
Jeg formener derfor, at det, for at komme ud af de
Vanskeligheder, som denne Sag i flere Henseender frem-
byder, vilde være rettest, at, hvis Regjeringen skulde
ansee det for absolut uundgaaeligt ved Islands Repræsent-
ation i Rigsforsamlingen at have et udvortes synligt Tegn
paa dette Lands provindsielle Forbindelse med Danmark,
(hvilket dog, eftex min Synsmaade, ikke forekommer
mig at være nogen Nödvendighed, da dette synlige Tegn
fuldstændigen er tilveiebragt derved at Island er repræ-
senteret i Regjeringen), Kongen da paa Islands Vegne
forbeholdt sig Selv at udnævne et Par Medlemmer, hvor-
af den ene skulde have Sæde i Folkethinget, og den and-