Saga - 1960, Síða 172

164
ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUR UM STJÓRN ÍSLANDS
Statsborgerret — og dertil er der ingen retlig eller faktisk
Grund — gives der B Maader til at ordne Sagen paa:
a, 1) gjöre Island til en i statsretlig Henseende lige-
artet Provinds med Rigets övrige Provindser, ophæve Al-
thinget og lade Islænderne möde i Forhold til Folke-
mængden paa Rigsdagen i Khavn, der vilde have, i Foren-
ing med Kongen, at vedtage alle Love og Beslutninger Is-
land vedkommende.
b, lade det staae som en uadskillelig men iövrigt al-
deles selvstændig Deel af Riget med egen Regjering og
egen lovgivende Forsamling uden noget andet Forenings-
punkt med Danmark end den fælles Krone — over hvilken
Rigsdagen i Khavn eventualiter vilde have at disponere.
c, at gjöre Island til en Provinds med provindsiel Selv-
stændighed, saaledes at det fik en selvstændig lovgivende
Myndighed — naturligvis i Forening med Kongen — i
sine særegne eller indre Anliggender, og en efter Folke-
mængden forholdsmæssig Andeel i Beslutningerne om
Statens almindelige Anliggender.
Hvad den under a nævnte Fremgangsmaade betræffer
menes den ikke at faae nogen Stemme for sig, den vilde
og blive ödelæggende for Island. „Dets Indbyggeres sær-
egne historiske Udvikling, Culturtilstand, borgerlige Ind-
retninger og Sprog, men fremfor alt Landets fra Rigets
övrige Dele saa grundforskjellige climatiske og physiske
Forhold gjöre en særegen Lovgivning for dette Land
aldeles nödvendig". Paa Grund af disse Forskjelligheder
og Afstanden er det ikke at vente at den danske Rigs-
forsamling under Behandlingen af en Islands indre An-
liggender vedkommende Sag vilde kunne gjöre sig noget-
somhelst grundet Begreb om hvad der kunde være det
1) Bardenfleth hefir skrifaö þessar athugasemdir á spássíuna. „De 2 under a og
b fremsatte Altemativer synes mig at staae aldeles otiosa; der vilde höre ligesaamegen
Uvidenhed og Mangel paa Sagkundskab til at foreslaae Alteraativet a, som politisk
Dumdristighed eller íræk Separatisme til at forlange Altemativet b.
Spörgsmaalet dreier sig kun om Modaliteten af det tredje Alternativ. (Bardeníl.).