Saga - 1960, Síða 173

ÁLITSSKJAL brynjólfs péturssonar
165
Rigtige og enhver fornuftig Ordning af Islands indre
Anliggender vilde saaledes blive umuliggjort. — Heri-
mod kan den samlede Stats Interesse ikke paaberaabes,
da den Intet vilde vinde derved. Selv de övrige Dele af
Staten, om man end vilde tage deres eensidige Interesse
i Betragtning, vilde tabe derved. Saalænge nemlig en al-
mindelig Formues og Indkomstskat ikke bliver indfört i
Danmark og Island, vil en forskjellig Skattebasis blive
nödvendig paa begge Steder. Deraf vilde fölge at den
danske Rigsdag maatte bestemme Skattebelöbet for Is-
land (saavel som dets Fordeling). Men dette vilde atter
lede til, at skjöndt det af Rigsdagen bestemte Skatte-
belöb i Virkeligheden ikke blev urimeligt, vilde Islænderne,
misfornöjede over den i og for sig lidet fordragelige Til-
stand, hvor den ene Nation skal beskatte den anden, der
bliver endnu ufordrageligere naar den beskattende Na-
tion ikke lcan have nogen grundet Mening om den andens
Evner, altid finde Beskatningen urimelig, medens Rigs-
dagen, i Fölelsen af Conseqvenserne, ikke vilde kunne
unddrage sig at bevilge til denne Provindses Tarv al-
deles uforholdsmæssige Summer, der under saadanne For-
hold næppe vilde kunne bevirke det tilsigtede Gavn og
altid vilde blive opvejede af de andre Ulemper, Systemet
vilde före med sig. Forudsætter man Muligheden af, at
der engang i Tiden vilde blive indfört en almindelig For-
mues og Indkomst Skat, saavel i Danmark som i Island,
vilde der fra Principets Side Intet være imod at den al-
mindelige Rigsdag bes.temte Procentandelens Störrelse for
hele Riget, men alle de andre Ulemper vilde dog blive
tilbage, og jeg kan navnligen ikke see rettere, end at
Conseqvensen nödvendigviis under et saadant System
maatte medföre, at Island i mange Henseender maatte
kunne gjöre Krav paa en Ligelighed med det övrige Rige,
der vilde blive dette uforholdsmæssig kostbar.
Med Hensyn til Litr. b, vil der sikkert fra een Side
blive gjort den Paastand, at den gamle islandske Stat