Saga


Saga - 1960, Side 174

Saga - 1960, Side 174
166 ÁLITSGJÖRÐ OG TILLÖGUK UM STJÓRN ÍSLANDS ved en gjensidig Traktat forenede sig med Norge, at denne Traktat, der giver Island fuldkommen Selvstændighed med Hensyn til Lovgivning, Administration og Retsvæsen aldrig legaliter er bleven hævet, men vel faktisk tilside- sat, siden Souverænitetens Indförelse, og at den forrige Tilstand nu, ved Absolutismens Ophævelse, bör restitu- eres. Jeg troer ikke at Regjeringen bör indlade sig paa at forsvare tidligere Tiders mulige Uretfærdighed og jeg lægger heller ikke Vægt paa en statsretlig Gjendrivelse af denne Paastand. Det man efter min Formening alene bör gaae ud fra, ved Ordningen af Islands Stilling i Riget, er, hvorledes den nu factisk bestaaende Tilstand — der ikke kan vedblive — kan ordnes paa den fordel- agtigste Maade, saavel for Riget i Almindelighed som for Island i Særdeleshed. Kunde jeg altsaa indrömme den ofte gjentagne Paastand, at jo friere Hænder man gav Island med Hensyn til dets statsretlige Selvstændighed, jo mere Fordeel vilde vindes derved baade for den hele Stat og Island selv, da skulde jeg erklære mig for den her omhandlede Ordning. Men dette kan jeg ikke. Jeg erkjender vel at man i et Land som Island, hvor Naturen lægger den menneskelige Kraft saa overordentlige Vanske- ligheder ivejen, bör være særdeles varsom med Anvend- elsen af ethvert hæmmende Baand, enten materielt eller aandeligt, der saa let kan foraarsage at Menneskets Be- stræbelser blive overvældede, til Tab baade for Stat og Land. Men jeg kan ikke troe, at der ved en fomuftig engere Tilknytning til Riget vilde for Island være grun- det Frygt for Paalæggelsen af saadanne Baand, hvori- mod jeg har det Haab, at Island, som Deel af det danske Rige, med Tiden vil opnaae en saadan Velstand, at det kan afgive et forholdsviis klækkeligt Bidrag til Statens al- mindelige Fornödenheder, medens det ved en engere For- ening med det Folk, der ved Nationalitet og lange Tiders Tradition staaer det nærmest, og det Land, som med Hen- syn til sine Naturfrembringelser er bedst skikket til at
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186

x

Saga

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.