Saga - 1960, Side 176

168
Alitsgjörð og tillögur um stjórn íslands
for det Forhold, i hvilket Island skal deeltage i disse
Udgifter. Denne Basis kan efter min Formening ikke
være nogen anden end Formuen, og Forholdet burde
formentlig fastsættes for visse Aar, 10 eller flere ad
Gangen. Rigsdagen vilde da have at bestemme Störrelsen
af disse Udgifter, hvorefter Islands Andeel deraf blev
at udregne efter det gjeldende Forhold og siden af Al-
thinget at repartere paa Landet.
Med Hensjm til Bestemmelsen om, i hvilke Udgifter
Island skulde tage Deel, maatte man vel vise dette et-
slags Skaansomhed. Det kan nemlig aldrig være rigtig
Politik, at paalægge det saadanne Byrder som det ikke
kan bære, uden at hensygne derunder. Islands Administra-
tion er, som Fölge af Landets Udstrækning og Mangelen
paa Forbindelsesmidler, forholdsviis kostbarere end Dan-
marks. Derhos er der i Island saa godt som Intet gjort
for saadanne Indretninger, som nærmest tjene til at be-
fordre det materielle Velvære; der haves ikke et eneste
Fond — siden Bispestolenes Jorder bleve solgte — til
Befordring af noget offentligt Öjemed. De Bidrag der
maa ydes af Indbyggerne til den indre Administration,
ville saaledes langt overstige de Bidrag, der i samme
Öjemed udredes i Danmark, naar man sammenligner begge
Landes Indvaaneres Evne til at yde dem. Heraf vil det
fölge at Island ikke vil kunne udrede noget Bidrag til
saadanne almindeligere S.tatsudgifter, i hvilke det vel ikke
har nogen umiddelbar Interesse, men hvortil det dog
næppe kunde undslaae sig for at bidrage Noget, naar
dets pecuniære Forhold vare noget gunstigere. Naar der-
for Island kom til at udrede et i Forhold til Formuen
svarende Bidrag til Udgifterne ved Civillisten, Ministeri-
erne (med Contoirpersonale etc), Rigsdagen, Höjesteret,
de udenlandske Gesandtskaber og Consulater, samt for
endeel ved Flaaden, saa er jeg overbevist om, at det
ikke kunde udrede mere.
Efter det heromhandlede Ordningssystem skulde nu